Oversigt

Hellerup Skole søger fransklærer til i udskolingen

Hellerup Skole søger fransklærer til i udskolingen

Brænder du for projektbaseret læring, tværfaglighed og et tæt kollegialt samarbejde, har vi nu det rigtige job til dig. Stillingen er en fast stilling med fleksibel ansættelsesgrad, afhængigt af om du er interesseret i fuldtid eller deltid.

For at komme i betragtning skal du have kompetencer til at undervise i fransk. Derudover vil du få mulighed for at få dine øvrige kompetencer i spil både i fag og projekter.

Du bliver en del af en udskoling, hvor det tætte kollegiale samarbejde i team og på tværs af fag og klasser er grundlaget for at være den bedst mulige skole og arbejdsplads.

Vi tilbyder:

  • En skole, hvor projektbaseret læring er en del af dna’et
  • En skole, der arbejder for, at alle elever skal opleve sig som en del af fællesskabet
  • En skole, der har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode arbejdsliv
  • En skole, hvor der er ressourcer til holddeling og tolærerundervisning, blandt andet i form af co-teaching

I undervisningen veksles der mellem, at fagene foregår med fagopdelt undervisning, og i tværfaglige, relevante og praktiske projektforløb på tværs af klasserne. Fransk og tysk indgår i projektforløb, når det er relevant og ellers som fagopdelt undervisning.

Vores læringsrum og skemaer er fleksible og indrettes efter skoledagens indhold.

Vi er særligt optaget af professionelle læringsfællesskaber og af at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.

Vi er interesserede i ansøgere der:

  • Er uddannede med kompetencer inden for fransk og andre udskolingsfag
  • Ønsker at være en aktiv og positiv medspiller i tæt forpligtende læringsfællesskab
  • Har et anerkendende børnesyn, og stærk relationskompetence
  • Ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af udskolingen

Yderligere information om stillingen:
Fås ved at kontakte viceskoleleder Liselotte Nylander på 3998 5251 eller skoleleder Lasse Reichstein 3998 5260. Du er meget velkommen til at aftale et besøg, inden du sender en evt. ansøgning, så du kan opleve vores unikke og smukke skole.

Løn og ansættelse:
Sker i henhold til gældende overenskomst for lærere i folkeskolen.

Ansøgningsfrist er onsdag den 15.05.2024 kl. 08.00. Der holdes ansættelsessamtaler den 21.05.2024.

Yderligere oplysninger vedrørende Hellerup Skole kan findes på https://hellerupskole.aula.dk/om-skolen/om-hellerup-skole

 

 

 

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Liselotte Nylander

Viceskoleleder Hellerup Skole

[email protected]
Telefon: 39985251

Mobil: 20183473

Ansøgningsfrist: 15. maj 2024 klokken: 08:00