Oversigt

Lærere til Norddjurs Friskole

Fra 1. august 2024

Brænder du helt ind i sjælen for at lave skole for og med børn og voksne? Er du som lærer interesseret i alle facetter af dannelse og uddannelse af børn til at blive selvstændigt tænkende, kreative og innovative mennesker?

Norddjurs Friskole er en 40 år gammel Lilleskole med stærke værdier, som vi udtrykker gennem vores arbejde med eleverne, deres faglighed, initiativer og personligheder, men også gennem vores meget væsentlige samarbejde med forældrene. Vi sætter det store samlende fællesskab højt på dagsordenen. Hver eneste dag.

Det er vores bærende værdi at både børn og voksne går glade i skole – hver dag.

D. 1. august vil vi byde velkommen til nye kollegaer, der skal indgå i vores positive og lærerige fællesskab. Det skal falde dig naturligt at være kreativ og turde bidrage med både din faglighed og dine ideer. Respekt, tillid og værdier er ikke bare buzz-words. Det er faktisk sådan, vi arbejder og omgås i alle skolens fællesskaber.

Vi rejser hvert år med vores børn, vi bryder skemaer op og ned og til tiden flere gange om året, vi ændrer på ydre strukturer og opbygger indre og vi arbejder projektorienteret. Vel at mærke på alle alderstrin. Vi elsker det, og vores engagement i vores arbejde og samarbejde smitter af på børn og voksne. På samme måde er vores forældregruppe meget synlig og deltagende i skolens arbejde.

Stillingerne er følgende: 

  • Vi mangler en lærer i en fast fuldtidsstilling til udskolingen som kan undervise i dansk, engelsk og en masse musik på tværs af klasserne i mellemtrinnet og udskolingen.
  • Og så mangler vi en lærer i en fast fuldtidsstilling som naturfaglig inklusionsvejleder, der skal kunne undervise i matematik i indskolingen og mellemtrinnet samt varetage natur/teknik i indskolingen. Derudover skal personen have faglig indsigt i det specialpædagogiske felt og kan udvikle på deltagelsesmuligheder for alle vores børn på hele skolen og være sparringspartner for personalet til dette arbejde. Der vil derudover være koordinationsarbejde med at få tilrettelagt samarbejdsmøder med PPR, skole og forældre.

Vi forventer: 

  • At du kan nikke ihærdigt genkendende til ovenstående tekst.
  • At du er stærkt fagligt funderet, og at du kan skabe begejstring og interesse hos eleverne.
  • At du har solidt kendskab til anvendelse af IT i undervisningen.
  • At du er et positivt menneske, der vægter samarbejde med både børn og voksne, ansatte og forældre højt.
  • At du brænder for at være en del af vores dynamiske dagligdag.

Hvis du er interesseret: 

Hvis stillingerne har din interesse, forventer vi at du kontakter skoleleder Jesper Bjørn Andersen på tlf.51212221, så vi kan fortælle dig mere om vores skole.

Vi forventer også, at du forholder dig til, hvad en Lilleskole er, og hvordan du kan se dig selv i den sammenhæng.

Du kan læse mere på www.norddjurs-friskole.dk og på www.lilleskolerne.dk

Ansættelse sker efter overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningen sendes til [email protected] eller til Norddjurs Friskole, Lergravsvej 4, 8500 Grenaa. Att: stillingen du søger (Udskolingslærer, naturfaglig inklusionslærer)

Vi skal have din ansøgning senest fredag, den 26. april 2024 klokken 12.

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag d.1/5 kl.15-17 for udskolingslæreren og torsdag d.2/5 kl.17-19 for den naturfaglige inklusionslærer.