Oversigt

Børnehaveklasseleder til Østervangsskolen pr. 1. august

Østervangsskolen udvider fra to til tre børnehaveklasser.

Er du anerkendende, engageret og relationsstærk, og har du lyst til at arbejde målrettet med at give børn og forældre den bedst mulige start på skolelivet, så kunne det meget vel være dig, vi står og mangler som børnehaveklasseleder den 1. august 2024, hvor vi vokser med en klasse fra to til tre børnehaveklasser.

Østervangsskolen er en kommunal folkeskole, som er privilegeret med en positiv, interesseret og aktiv forældrekreds, 83 imødekommende og engagerede medarbejdere og cirka 400 læringsparate børn og unge fordelt på en almenafdeling fra 0.- 6. klasse og specialklasser fra 0.–10. årgang.

Med udgangspunkt i vores værdisætning: Helhjertet læring i fællesskab har vi igennem det sidste år haft særligt fokus på at inddrage børnene i deres egen læring, samt at videreudvikle den undersøgende og projektorienterede tilgang i undervisningen. I januar 24 har vi indledt et målrettet arbejde omkring PBL (Projekt/Passions/Problem Baseret Læring). Helhjertet læring i fællesskab, beskriver et læringssyn, hvor børnene skal gives de bedste rammer for at engagere og fordybe sig i læringsaktiviteter, og hvor alle børn føler sig som en del af mindst ét og gerne flere fællesskaber.

Derudover har vi de sidste år arbejdet på at styrke vores faglige fællesskaber gennem arbejdet i årgangsteams og fagteams. Vi vægter et tæt teamsamarbejde og har et meget konstruktivt og professionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi har tilrettelagt en skoledag, hvor de fleste af teamets kræfter er samlet omkring den enkelte årgang; bl.a. gennem et fastlagt antal to-lærertimer i hver klasse.

Som børnehaveklasseleder vil du arbejde tæt sammen med teamets pædagoger samt de andre børnehaveklasseledere. Det er vigtigt, du er indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde i teamet og i afdelingen og samtidig er god til at planlægge og gennemføre aktiviteter på egen hånd. Som børnehaveklasseleder har du desuden timer i morgen-SFO’en.

Vi ønsker en ny kollega som

  • Er fagligt udviklingsorienteret og relationskompetent
  • Kan tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i et elevinddragende perspektiv.
  • Vil et tæt og forpligtende tværprofessionelt samarbejde
  • Kan tilrettelægge en pædagogisk struktur, hvor det enkelte barn udfordres individuelt og indenfor fællesskabets rammer
  • Kan skabe et tæt og forpligtende samarbejde med forældre

Du er velkommen til at besøge Østervangsskolens hjemmeside

Frist
Din ansøgning skal være Randers kommune i hænde senest den 6. maj 2024.

Vi afholder samtaler den 13. maj 2024.

For yderligere spørgsmål
kan du kontakte Peter Nellemann, skoleleder (telefon 29 79 88 40) eller Lene Qvortrup Skov, pædagogfaglig leder (telefon 21 99 53 21).