Oversigt

Fleksibel tilkaldevikar, der brænder for at undervise på Tange Kristne Friskole

Er du læreruddannet eller drømmer du om at blive det? Har du en STX eller lignende og vil du gerne prøve lærergerningen af og få noget praksiserfaring?

Drømmer du om at undervise, skabe god trivsel og et godt undervisningsmiljø, der giver eleverne mulighed for et højt udbytte både fagligt og socialt?

Drømmer du om at give eleverne den dannelse, der skal danne grundlaget for deres liv – i skolen, ungdomsuddannelse, job og alt det andet, der hører voksenlivet til?

Drømmer du om at være medskaber af stærke rummelige fællesskaber, der kan give eleverne den nødvendige ramme for læring og fordybelse.

Hvis en eller flere af ovenstående drømme beskriver dig, og du er imødekommende, anerkendende og ressourceorienteret i din tilgang til andre, og kan identificere dig med med skolens kristne værdigrundlag – så er Tange Kristne Friskole et godt sted at arbejde, og vi vil glæde os til at modtage og læse din ansøgning.

Tange Kristne Friskole er en lille skole midt i skøn natur, tæt på Tange Sø og skov. Skolen omfatter børnehave og skole fra 0.-9. klasse. Vi er en kristen friskole med høj faglighed og et nært, trygt fællesskab med plads til forskellighed. Vi ønsker at skolen skal være et trygt, roligt og overskueligt sted for børn. Vi har fokus på kreativitet i fagene, og vægter den praktisk-musiske tilgang til læring.

Vi tilbyder:

  • Et sundt arbejdsmiljø og kollegaer, der bakker hinanden op og som har et stærkt sammenhold
  • En flok dejlige og glade børn og elever
  • En velholdt børnehave og skole
  • Et meningsfuldt job, hvor du bliver en del af en veldrevet skole
  • En børnehave og skole, hvor ansatte og skolebestyrelsen repræsenterer bredden i det danske kirkelandskab
  • En engageret skolebestyrelse og forældregruppe
  • Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Personlig kvalifikationer:
Vi forventer, at du er uddannet lærer eller har en STX eller lignende – du skal føle dig tryg ved at stå overfor en klasse og have ansvaret for at forestå undervisningen. Du skal være nysgerrig anlagt og have lyst til at lære, samt være god til at hente og spørge kollegaer når du bliver i tvivl om en situation.

Vi forventer du har forholdt dig reflekteret til skolens kristne værdigrundlag og kan arbejde udfra og identificere dig selv med dette.

Erfaring i at undervise eller at have med børn og unge mennesker at gøre i eksempelvis frivilligt arbejde betragtes som et plus i udvælgelsen af kandidater til ansættelsessamtalerne.

Det er vigtigt for os, at du er anerkendende i din relation til såvel elever som forældre. Vi søger dig, der i din praksis formår at sætte fokus på ressourcer både hos den enkelte og i fællesskabet!

Praksis som tilkaldevikar:
Da dit timetal kan variere fra dag til dag, forventer vi, du er klar til at modtage en sms i mellem kl. 6:45 og 7 om morgenen, og vil kunne stille på arbejde til morgensamling kl. 8:05 og klar til at undervise kl. 8:25.

Reference, ansøgningsfrist og samtaler:
Du skal forvente, at vi indhenter reference på den/de kandidater ansættelsesudvalget peger på efter ansøgnings-, og samtalerunden. Du bedes derfor i din ansøgning gøre tydeligt opmærksom på, hvem vi må kontakte med tydelig angivelse af navn og telefonnummer.

Ansøgning, cv. og referencer sendes vedhæftet en mail som en samlet PDF til [email protected]

Ansøgningsfrist:  Fredag d. 26. april 2024

Løn og ansættelsesvilkår: Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst, afhængig af funktioner og erfaring

Tiltrædelse: 12. august 2024 eller snarest derefter

Ansættelsesamtaler vil blive afholdt løbende

Ønsker du en rundvisning eller at høre mere om arbejdet og gensidige forventninger – kontakt skoleleder Leif Bjerg Thomsen (Mobil: 23 27 69 45)

 

Tange Kristne Friskole – Husbondvej 39 – 8850 Bjerringbro