Oversigt
Tilkaldevikarer til skole og fritidshjem
Byens Steinerskole søger engagerede og ansvarsfulde tilkaldevikarer – både til undervisningen i skolen og til arbejdet i vores fritidshjem. Har du erfaring med at lede en børnegruppe og trives du i en hverdag med børn, nærvær og kreativitet? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Som tilkaldevikar bliver du en vigtig del af hverdagen, hvor du træder til ved sygdom, ferie og travle perioder. Nogle gange er opgaverne fra dag til dag, andre gange aftaler vi fast over et par uger eller mere. Du vil møde børn i både skole- og fritids sammenhæng og bidrage til at skabe trygge, meningsfulde og inspirerende rammer.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med at lede børn og unge – fx som sportstræner, pædagogmedhjælper, underviser eller lignende
- Kan skabe tydelig struktur og samtidig møde børnene med varme og respekt
- Er fleksibel og kan træde til med kort varsel
- Har lyst til at indgå i et levende og værdibåret skolemiljø
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for en gruppe
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt arbejde i et engageret fællesskab
- Mulighed for at få erfaring med både undervisning og pædagogisk arbejde
- En hverdag præget af kreativitet, rytme og nærvær
- Gode kolleger og en åben, imødekommende kultur
Erfaring med steinerpædagogik er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og kan tage lederskab for en gruppe.
Praktisk information
Stillingen er som tilkaldevikar med løbende opstart. Arbejdstider varierer afhængigt af behov.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Ansøgning
Send din ansøgning og evt. CV til os hurtigst muligt til kontor@byenssteinerskole.dk . Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Byens Steinerskole / Waldorf International School Copenhagen
Otto Busses Vej 47, 2450 København SV
kontor@byenssteinerskole.dk +45 71 96 70 52
www.byenssteinerskole.dk