Oversigt

Pædagog til SFO og skole

Vi søger en engageret pædagog med høj faglighed og anerkendende positiv tilgang, der både kan byde ind i skolens SFO Solsikken og i skoledelen, hvor samarbejdet med lærerne er essentielt for at understøtte elevernes trivsel og læring.

Frederikssund Private Realskole er en af Danmarks største og ældste privatskoler.

Vi har over 750 elever i 0.-9. klasse. Solsikken er skolens egen fritidsordning for elever i 0.-3. klasse.

På Frederikssund Private Realskole ønsker vi at sikre et sammenhængende forløb ved blandt andet, at primærpædagogen følger klassen fra førskolen-3. klasse.

Du skal fungere som primærpædagog i en skoleklasse og indgå i et tæt samarbejde med klassens lærere.

Du skal kunne byde ind i en aktiv hverdag, hvor leg og bevægelse har en høj prioritet i SFO’ens dagligdag både indenfor og udenfor. Det er et plus hvis du er initiativrig, idérig og har et organisatorisk overblik.

Vi har et engageret og fagligt kompetent personale, der arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for et

trygt, meningsfuldt, kompetenceudviklende og godt skole- og fritidsliv for alle på vores skole.

Har du let til smil og brænder for børns trivsel?

  • er du faglig velfunderet og udviklingsorienteret?
  • er du samarbejdsorienteret over for alle på skolen?
  • er du lyttende og nysgerrig i mødet med børn og voksne?
  • er du god til at samarbejde, er tolerant, fleksibilitet, nysgerrig og har humor?

Så er det måske lige dig, vi mangler.

Hvis du vil vide mere, er du er velkommen til at ringe til SFO-leder Peter Lundgren Nielsen efter den 3. august på tlf. 26901610.

Du kan også klikke ind på www.frederikssundprivaterealskole.dk eller besøge vores Facebook-side for at finde informationer om vores skole.

Stillingen er med tiltrædelse 01.09.2026 eller snarest derefter.

Stillinger er på 32 timer.

Løn efter overenskomst med BUPL.

Skolen ligger midt i Frederikssund nær S-tog.

Ansøgningsfristen er mandag d. 17.08.2026 og der afholdes ansættelsessamtaler uge 35.

Vi ansætter dog løbende, såfremt vi finder den rette kandidat.

Ansøgningen sendes til: kontor@fpr.nu (Skriv “Ansøgning” i emnefeltet)

 

Frederikssund Private Realskole – Tværstræde 16 – 3600 Frederikssund