Oversigt

Indskolingslærer

Brænder du for at lave friskole for 0.-6. klasse, og er du frisk på at tænke nyt og tænke med? Vi søger en engageret og dygtig lærer til dansk, emne og klasseledelse i indskolingen.

Emne indeholder en bred vifte af fag og giver mulighed for temabaseret fordybelse, tværfaglighed og samarbejde med de andre lærere.

Derudover håber vi, at du kan undervise i musik og/eller idræt og evt. spille til morgensang. Vi glæder os til at høre, hvad du kan byde ind med, hvilke fag du ellers kan tilbyde og hvad du brænder for.

Vi søger en kollega der

  • er empatisk og omsorgsfuld
  • er i stand til både at lytte og sætte retning
  • elsker at undervise og formidle
  • har en relevant uddannelse
  • er imødekommende, ansvarlig, engageret og har humoristisk sans

Mellerup Friskole er en lille børneskole beliggende i den skønneste natur ved skov og fjord. Vi har ca. 65 elever efter sommerferien, og vi er en del af fællesskabet Mellerup Børnehus, Fri- og Efterskole. På Mellerup Friskole vægter vi et åbent, kreativt og anerkendende arbejdsfællesskab med højt til loftet. Vi tager afsæt i grundtvig-koldske skoletanker, hvilket blandt andet betyder, at vi har morgensang og fortælling, og vi tilstræber en nærværende og respektfuld tilgang til både børn og voksne. Vores skema indeholder udover traditionelle skolefag filosofi, skolehave, læseglæde og fredagssang. Vi ser det som en fornem opgave at danne børnene til livsduelige, oplyste og demokratiske mennesker. Vi elsker udeskole, kaffe på kanden, gode ideer og kollegial sparring.

Stillingen er på 80 % og ønskes besat den 1. august 2024.

Ansøgningsfristen er torsdag den 23. maj – ansøg via linket nedenfor – og samtaler afholdes tirsdag den 28. maj.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Hvis du vil høre mere om skolen og om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Kirsten Svensmark Møller 30361082 [email protected]. Du er også meget velkommen til at komme på besøg.

Læs mere om Mellerup Friskole på vores website https://mellerupfriskole.dk/ og på Facebook https://www.facebook.com/mellerupfriskoleofficiel.

 

 

 

Mellerup Friskole – Amtsvejen 76 – 8930 Randers NØ