Oversigt
SFO-leder til Åbenskolen på N. Zahles Seminarieskole i hjertet af København
Vi søger vi en engageret, visionær og relationsstærk SFO-leder med tiltrædelse 1. november 2026
Vi er en traditionsrig skole, som bygger på Natalie Zahles tanker og formål om skole. Vi tilstræber stadigt at udvikle os gennem didaktiske og pædagogiske processer for at sikre at vi altid er en skole efter hver tids behov.
Vi vægter lærer-elevforhold, der bygger på tillid, tryghed og gensidig respekt, derfor er det vigtigt for os, at eleverne lærer at tage ansvar for sig selv og fællesskabet.
Skolen er kendt for sit høje faglige niveau, det alment dannende, og for at have fokus på den enkelte elevs faglige og personlige udvikling. Vi lægger vægt på fællesskab, tryghed, tillid og rummelighed, og at der er et velfungerende samarbejde mellem elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse baseret på dialog og gensidig respekt.
Du skal, i samarbejde med skolens øvrige ledelse, kunne sikre høj kvalitet på det pædagogiske og administrative område. Gennem din viden om pædagogiske og didaktiske processer, skal du være med til at sikre SFO’ens og skolens høje faglige niveau, som fortsat skal være et af kendetegnene for undervisningen på skolen og i SFO’en.
Om stillingen
Som leder af Åbenskolen får du ansvaret for den pædagogiske og administrative ledelse af vores SFO for elever i 0. – 3. klasse.
Du bliver en del af skolens ledelsesteam og får en central rolle i udviklingen af SFO’ens pædagogiske profil. Sammen med medarbejderne skal du skabe inspirerende lærings- og fritidsmiljøer, hvor børn trives, leger, udforsker og udvikler sig.
Vi søger en leder, der ser værdien i fritidspædagogikken som et selvstændigt fagligt område, og som samtidig kan styrke sammenhængen mellem skole og SFO
Vi søger en person, der har følgende kompetencer
- Har gode relationskompetencer og vil det tillidsfulde samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige medarbejdere
- Har erfaring med ledelse og/eller udvikling af fritidspædagogiske tilbud
- Er uddannet pædagog og gerne med en relevant lederuddannelse
- Du trives med mange opgaver, et stort ansvar og fagligt råderum
- Kan samarbejde tæt med skolens personale om sammenhængen mellem skole og SFO
- Har erfaring med børn i indskolingen
- Har blik for kreative aktiviteter, værksteder, bevægelse og kulturelle oplevelser
- Kan arbejde struktureret og samtidig formår at bevare det pædagogiske fokus på børnenes behov og perspektiver
Vi tilbyder
- En velfungerende SFO med 160 børn og engagerede medarbejdere
- En SFO og skole med stærke værdier, traditioner og høje ambitioner for børns trivsel og udvikling
- En SFO, hvor du sammen med skolens ledelse får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.
- En hverdag præget af tillid, dialog og faglig sparring
- Et tæt samarbejde med et stærkt ledelsesteam
- Gode muligheder for din personlige og faglige udvikling
N. Zahles Seminarieskole er grundlagt i 1895 og består af en grundskole med ca. 430 elever fra 0.-9. klasse og en SFO med 160 børn. Skolen er en del af N. Zahles Skole som udgøres af N. Zahles Seminarieskole og N. Zahles Gymnasieskole. Skolerne har fælles bestyrelse, administration og økonomichef. Ledelsen på Seminarieskolen består af skoleleder, viceskoleleder og leder for SFO’en. På Seminarieskolen er vi udover ledelsen 37 lærere, 8 pædagoger og en sekretær.
Læs mere på vores hjemmeside https://zahles.seminarieskole.dk
Ansøgning
For yderligere information eller for at aftale et besøg på skolen, er du velkommen til at kontakte:
Skoleleder Morten Svendgaard T: 33 69 79 50, M: mos@zahles.dk
Viceskoleleder Michael Krebs Bach T: 33 69 79 45, M: mkb@zahles.dk
Ansøgning med relevante bilag sendes til skolens sekretær Annette Strøm as@zahles.dk med ansøgningsfrist fredag den 21. august 2026.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst (BUPL / Danmarks Private Skoler)
Samtaler forventes afholdt i ugen 35.
