Oversigt
Bedste skema på bedste Lilleskole!
Vi søger en matematik og naturfaglærer til friskole
Vi har 220 glade børn, som møder ind på skolen hver morgen, og vi er 25 voksne, der gør os umage med at lave god skole og fritid.
Vi søger en lærer til matematik og naturfag i vores udskoling pr. 1. august eller snarest derefter. Dit skema består af matematik og naturfag i henholdsvis 6. og 8. klasse samt understøttende timer i samme fag.
Vi ønsker os en lærer, som interesserer sig for matematik og de naturvidenskabelige fag hos de ældste elever. Du må gerne være matematikvejleder eller have lyst til at uddanne dig som matematikvejleder.
Det er vigtigt, du også har lyst til at undervise i tværfaglige og projektorienterede forløb i udskolingen og på tværs af skolen.
Vi er en praktisk-musisk og projektorienteret lilleskole og er til stadighed optaget af, at udvikle og skabe et skoleliv, hvor vi bevarer elevernes nysgerrighed.
Vi tager elevernes gode samvær og trivsel meget seriøst, og understøtter det i hverdagen. Herudover er vi meget optaget af, at eleverne har mulighed for at gøre deres stemme gældende i hverdagen om stort og småt. Vi holder ugentlige samlinger på tværs af hele skolen, har aktive elevråd, og elever der er vant til at henvende sig til de voksne, hvis der er noget, de er optaget af eller kunne tænke sig anderledes.
Skolens lærere og pædagoger holder ugentlige teammøder fredag morgen og på 6 årlige pædagogiske dage underviser forældrene eleverne, mens lærere og pædagoger bruger tid til samarbejde og udvikling.
Du vil blive del af et udskolingsteam med 6 engagerede lærere, der arbejder tæt sammen om udskolingens ca. 80 elever. Udover udskolingsteamet vil din nærmeste samarbejdspartner i hverdagen blive udskolingens anden matematik- og naturfagslærer.
Vi bor på Sionsgade Østerbro lige bag Østre Gasværk i en lille oase med træer og en lille have
Da vi er en lille skole, er vores 25 medarbejdere og ledelsen tæt på hinanden, både i hverdagen og når vi træffer beslutninger.
Bliver du nysgerrig, må du rigtig gerne komme på besøg for at se skolen og møde os.
Løbende samtaler indtil 15. august – så tøv ikke med at tage fat i os😊
Skoleleder Gitte Mathiasen på telefon 28260097 eller mail gitte.mathiasen@osterbrolilleskole.dk eller Charlotte Rask på telefon 39297116 eller mail car@osterbrolilleskole.dk.
Send ansøgningen til post@osterbrolilleskole.dk.
Vi er en fri grundskole som er medlem af Lilleskoleforeningen. Ansættelsen, der er på fuldtid, sker i henhold til gældende overenskomst med FSL efter forhandling.
