Oversigt

Administrativ medarbejder søges til Inge Lehmann Skolen (deltid)

Inge Lehmann Skolen er en friskole for højtbegavede børn, hvor vi kombinerer høj faglighed med trivsel, nysgerrighed og kreativitet. Vores undervisning bygger på projektorienterede temaer og en legende tilgang, hvor eleverne får plads til fordybelse. Vi lægger stor vægt på fællesskab, respekt og et inkluderende læringsmiljø, og vi arbejder hver dag på at skabe en skole, hvor børn trives og kan udvikle deres potentiale fuldt ud.

Vi søger nu en administrativ medarbejder til en deltidsstilling på ca. 6–10 timer om ugen, primært om morgenen/formiddagen

Dine opgaver

  • Bogføring
  • Timeregnskab for skolens ansatte
  • Besvare telefon og mails
  • Klargøring af løn
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver

Det vigtigst er, at du er tryg ved administrative opgaver og kan skabe struktur i hverdagen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med administrativt arbejde – gerne fra skoleverdenen
  • Er struktureret, omhyggelig og god til at bevare overblikket
  • Er imødekommende i kontakten med kolleger, forældre og samarbejdspartnere

Hvis du derudover har lyst og erfaring med at dække vikartimer en gang imellem, kan det give mulighed for flere timer, men det er helt frivilligt og ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En fleksibel deltidsstilling med fokus på morgentimer
  • Et positivt og engageret arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor din indsats virkelig gør en forskel

Om skolen
Inge Lehmann skolen ligger i Taps, ca. 9 km syd for Kolding. Vi åbnede i skoleåret 2024/25. vi har pt 50 elever og er et lille team bestående af 1 skoleleder, 4 lærer, støttelærer, pædagogmedhjælpere og tilkaldevikarer.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til kontakt@ingelehmann.dk senest 20. april 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kasser Anne-Mette 3029 4259, skoleleder Dorthe Kastberg 9392 1696.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.​ Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig 🌟

 

Inge Lehmann Skolen – Ødisvej 18 – 6070 Christiansfeld