Oversigt

Rungsted private Realskole søger en dansk- og klasselærer til 1.klasse fra august

Vi er her ikke kun samtidig – vi er her sammen!

Vi søger en lærer med linjefag i dansk, som brænder for de yngste elever, for danskundervisningen og for at skabe stærke relationer. Stillingen er som udgangspunkt deltid med mulighed for fuldtid.
Du er en tydelig og tryg voksen, der kan hjælpe vores yngste elever godt ind i skolelivet og samtidig har lyst til at samarbejde med både kolleger og forældre.

Du bliver en del af et kompetent, engageret og imødekommende indskolingsteam, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd, og hvor samarbejde og kvalitet prioriteres højt.

Børnesyn
Vi bygger vores børnesyn på, at børn og voksne er ligeværdige – men ikke ligestillede.Det betyder, at vi møder eleverne med respekt og tager deres perspektiver alvorligt, samtidig med at vi voksne tager ansvar for rammer, udvikling og trivsel.

Vi tilbyder

  • Høj faglighed og gode rammer for forberedelse
  • Faguger med mulighed for faglig fordybelse
  • En stærk opstart med mentorordning og tydelige rammer
  • En skolekultur præget af traditioner og værdierne: tillid, respekt, ansvarlighed og nysgerrighed

Dine opgaver og kompetencer
Du underviser i dansk i en af vores nye 1.klasser og eventuelt i andre fag afhængigt af din profil.
Derudover varetager du klasselærerfunktionen med fokus på trivsel, struktur og stærke relationer, og du indgår aktivt i både teamsamarbejdet og samarbejdet med forældrene.

Vi forventer, at du:

  • møder eleverne med tydelighed, varme og engagement
  • har et solidt greb om klasseledelse og relationsarbejde
  • bidrager aktivt og konstruktivt til det faglige og kollegiale fællesskab

Vil du vide mere?
Kontakt skoleleder Lotte Ostenfeld på lo@rpr-skole.dk
eller viceskoleleder Jacqueline Morel på jm@rpr-skole.dk

Læs mere om skolen på www.rpr-skole.dk

Ansøgning
Ansøgningsfrist: fredag den 1. maj 2026 kl.12.00
Send din ansøgning til skoleleder Lotte Ostenfeld på lo@rpr-skole.dk
Samtaler afholdes løbende
Tiltrædelse: 1. august 2026

Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet

 

Rungsted private Realskole – Vallerød Banevej 23 – 2960 Rungsted Kyst