Oversigt

Leder for Vejrumbro Fri

Vi søger en engageret, struktureret og samlende leder, der brænder for at stå i spidsen for Vejrumbro Fri – både i den daglige drift og i den langsigtede udvikling af vores skole og børnehus.

OM JOBBET

Som leder får du en central rolle i at sikre retning, sammenhæng og trivsel på tværs af hele organisationen – fra vuggestue til skole.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Varetage den daglige ledelse med tydelig retning og evne til at uddelegere ansvar.
  • Skabe sammenhæng og en rød tråd mellem vuggestue, børnehave og skole.
  • Styrke fællesskabet, trygheden og den fortsatte udvikling af Vejrumbro Fri.
  • Fastholde og løbende styrke elevtilgangen for at sikre huset fremtidige vækst og bæredygtighed.
  • Være Vejrumbro Fris ansigt udadtil og skabe synlighed i lokalsamfundet.
  • Bidrage til en ansvarlig og velfungerende drift af økonomi og administration.

Og så skal du naturligvis have lyst til at være en aktiv del af børnenes hverdag.

OM DIG

Du er en tydelig leder med stærke relationelle evner, som kan samle mennesker om en fælles retning – også når det kræver svære beslutninger.

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder struktureret og har et godt organisatorisk overblik.
  • Kan uddelegere opgaver og ansvar – og samtidig følge op.
  • Kommunikerer klart og tydeligt og skære igennem – også når det er svært.
  • Ser dialog som en vej til udvikling.
  • Skaber tillid blandt børn, forældre og medarbejdere.
  • Har blik for helheden og kan binde vuggestue, børnehave og skole sammen – både fagligt og kulturelt.
  • Har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til ledelse og personale.

Din baggrund kan være lærer, pædagog eller leder – det vigtigste er, at du ønsker at sætte dine kompetencer i spil i en fri skole og institution.

Det er et krav, at du har indsigt i økonomi og administration. Erfaring med ledelse og/eller kendskab til friskoleområdet er en fordel.

VI TILBYDER

Hos os får du:

  • En arbejdsplads med højt til loftet.
  • Engagerede og kompetente medarbejdere med en vilje til at få det til at lykkes.
  • En engageret forældregruppe og et lokalsamfund, der bakker skolen op.
  • En velfungerende bestyrelse.
  • En hverdag med stærke traditioner og nærvær med børnene.

Som leder for en mindre institution har du mulighed for selv at deltage i undervisning og pædagogiske aktiviteter, og der er kort fra idé til handling.

HAR VI FANGET DIN INTERESSE?

Send din ansøgning til job@vejrumbrofri.dk senest søndag d. 10. maj 2026.
Vedlæg CV og beskriv, hvorfor du søger netop Vejrumbro Fri.

Vi afholder:

  • 1. samtalerunde i uge 22
  • 2. samtalerunde i uge 23/24

Tiltrædelse: 1. august 2026 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette kandidat.

Løn aftales efter gældende vilkår for ledere ved frie grundskoler.

Kontakt bestyrelsesformand Mariana Bello Elgaard på 23 29 85 55 eller mariana@vejrumbrofri.dk  for yderligere information.

LIDT OM OS

Vejrumbro Fri har ca. 70 børn fordelt på skole, børnehave og vuggestue – samlet under ét tag. Vi er en flok engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe det bedste børneliv.

Vores tre kerneværdier er tryghed, udvikling og fællesskab, og de gennemsyrer både vores pædagogik, didaktik og hverdag. Med afsæt i vores værdier gør vi en dyd ud af at skabe en rar og tryg atmosfære, hvor børnene hver dag møder nærværende voksne. Målet er, at alle børn har lyst til at komme – for at lege, lære og være.

Vi er en del af et stærkt lokalsamfund i naturskønne omgivelser i Nørreådalen, ca. 10 km fra Viborg.

 

Vejrumbro Fri – Hovedgaden 15 – 8830 Tjele