Oversigt

Byens bedste skole søger 2 lærere til fastansættelse 1. august 2026

Drømmer du om at undervise på en skole, hvor du får lov til at udleve din faglighed fuldt ud? 

På Privatskolen Als har vi mange dygtige og talentfulde medarbejdere, og vi har brug for dig, der brænder for dine fag og dine elever, og som ved at elever udvikler sig bedst, når de er i et trygt læringsmiljø.

Vi er delvist fleksible med fagkombinationen, så du er velkommen til at sende en ansøgning, med de fag du kan byde ind med. Som udgangspunkt er det følgende fag vi ønsker os at få dækket:

Stilling 1: Matematik i mellemtrin og udskoling, fysik/kemi (evt. naturfag og idræt)

Stilling 2: Dansk i indskolingen og engelsk (evt. idræt, musik, billedkunst)

Du er meget dedikeret til enten dansk i indskolingen eller matematik i 4. – 10. klasse. Din tilgang til undervisningen er anvendelsesorienteret og undersøgende, og du er god til at motivere og inspirere eleverne i det faglige arbejde. Du er tillidsfuld og anerkendende i din måde at omgås eleverne, og skaber en tryg ramme for deres faglige og sociale udvikling. Du er god til at skabe relationer til elever, dine kollegaer og ledelse, og sparrer gerne om undervisning og udviklingspotentiale. Du kan se dig selv i skolens værdier – ansvarlighed, anerkendelse og faglighed og ønsker at gøre en forskel for de elever du arbejder med.

På Privatskolen Als vil du møde videbegærlige elever, der vil give dig mulighed for at udleve din faglighed på højt niveau. Vi er også en skole der prioriterer et godt arbejdsmiljø højt, og du vil som medarbejder opleve en ledelse der interesserer sig for dig og din faglige og personlige udvikling. Vi tilbyder desuden mentorordning for alle nyansatte, for at sikre dig en god start hos os.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, kan vi tilbyde en spændende stilling, hvor du får lov til at bringe din faglighed i spil sammen med vores engagerede elever og med god opbakning fra forældrene. Vi har en arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til nye idéer, så du får betydelig indflydelse på din opgaveløsning.

Privatskolen Als er områdets bedste skole, og i god udvikling med p.t. 433 elever. Vores mål er at forberede eleverne bedst muligt på videre uddannelse, og vi har derfor stor fokus på elevernes læring og et højt fagligt niveau. Vi har to spor på hver årgang, og vi har én 10. klasse. Klassestørrelsen er maks 23 elever.

Vi er 53 dygtige og dedikerede medarbejdere, der i tæt samarbejde med forældrene skaber en god skolegang for vores elever. Vi vil gerne invitere dig til en rundvisning på skolen i forbindelse med din ansøgning.

Tag gerne kontakt til skoleleder Signe Bramsen på 29111236 eller viceskoleleder Betina Bek Faaborg Christiansen på 40244147 for yderligere information. Alle ansøgninger behandles diskret.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Vi sigter efter at matche løn med tilsvarende stillinger i folkeskolen, hvilket vi er anerkendt for af Frie Skolers Lærerforening: https://www.fairlærerløn.dk/.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante bilag sendes til sb@privatskolen-als.dk, og ansøgningsfristen er d. 30/4 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 19.

 

Privatskolen Als – Vølundsgade 18 – 6400 Sønderborg