Oversigt

Høng Privatskole søger en dygtig og engageret tysklærer

Vi ønsker, at alle vores elever skal være en del af et fællesskab – vi arbejder ud fra at trivsel og læring følges ad. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores elever og vores personale.

Er du en lærer, der kan skabe nysgerrighed, fordybelse og læringslyst, så er du måske vores nye kollega.

På Høng Privatskole går trivsel og læring hånd i hånd. Vi arbejder målrettet for at skabe de bedste faglige og sociale rammer for både elever og medarbejdere. Hos os skal alle elever opleve sig som en betydningsfuld del af fællesskabet.

Vi søger en lærer med undervisningskompetence i tysk, som kan skabe nysgerrighed, fordybelse og lyst til læring gennem en varieret, differentieret og inkluderende undervisning. Vi glæder os samtidig til at høre mere om dine øvrige styrker, interesser og ønsker til fagkombination.

Høng Privatskole er en traditionsrig og samtidig en moderne skole med fokus på faglighed, relationer og sundhed, som vi sammenfatter i værdigrundlaget Visdom, Venner og Vitaminer.

Vi ønsker, at vores elever får skoleoplevelser, de vil huske med glæde hele livet. Vi møder dem med nysgerrighed og respekt, og lægger stor vægt på deres trivsel.

Vi forventer, at du er tydelig i din kommunikation og mestrer klasse- og læringsledelse. Du arbejder anerkendende og inkluderende med fokus på faglig progression, stærke relationer og løbende refleksion over egen praksis.

Udover at skabe skole, som vores elever med glæde husker hele livet, er vi særligt engagerede i at undervisningen knyttes til virkeligheden uden for skolen. Vi er certificeret UNICEF Rettighedsskole og arbejder målrettet med at gøre børns rettigheder synlige i elevernes hverdag. Vi har ligeledes fokus på internationalisering og globalt udsyn gennem Erasmus+ projekter.

Vores lærere arbejder professionelt og målrettet med at uddanne vores børn til at blive kompetente medborgere i både et lokalt og et globalt samfund.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har undervisningserfaring fra mellemtrinnet og udskolingen
  • Har stærke faglige kompetencer og brænder for dine fag
  • Bidrager til motiverende og inkluderende læringsmiljøer
  • Værdsætter et tæt og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde
  • Er idérig og udviklingsorienteret og har lyst til at præge skolens fortsatte udvikling

Vi tilbyder:

  • Stor frihed og gode muligheder for at balancere arbejds- og privatliv.
  • Et stærkt socialt fællesskab/gode kolleger i et miljø med humor og højt til loftet.
  • En spændende og udfordrende dagligdag i arbejdet med vores dejlige elever.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen kan tilrettelægges, så både fuldtid og nedsat tid er en mulighed. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette profil til vores skole.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at kigge forbi til en snak og en rundvisning, er du velkommen til at kontakte skoleleder Camilla Nielsen på telefon 53 86 40 09.

Læs mere om vores dejlige skole her på vores hjemmeside www.hoengprivatskole.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 11. maj 2026.

Vi afholder samtaler løbende og yderligere samtalerunde d. 18 og 19. maj.

Ansøgning sendes til skoleleder Camilla Nielsen på mail cn@hoengprivatskole.dk.

 

Høng Privatskole – Hovedgaden 47 – 4270 Høng