Oversigt

Dansklærer til udskolingen på vores fantastiske skole

Vi søger en dygtig og omsorgsfuld lærer til Institut Sankt Josephs danske afdeling. Vores fantastiske dansklærer igennem 20 år har valgt at søge nye udfordringer.

Vi håber, at du er den helt rigtige kandidat, der er uddannet dansklærer og har lyst til at undervise i udskolingen og også gerne kunne undervise i andre fag.

Institut Sankt Joseph

Institut Sankt Joseph er en katolsk skole i hjertet af Østerbro med 800 elever og en bredt sammensat medarbejdergruppe på omkring 100 ansatte. Skolen har både en dansk afdeling og en bilingual afdeling (dansk/engelsk) med klasser fra 0.-10. Vores skønne børn og unge kommer fra omkring 80 forskellige lande; hvilket giver vores daglige skoleliv en positiv og inspirerende international profil.

Vi lægger vægt på at arbejde i et professionelt og anerkendende miljø, hvor alle er med til at bære og tegne skolens profil. For både elever og medarbejdere betragter vi trivsel og højt fagligt niveau som hinandens forudsætninger.

Vi ser os selv som en humanistisk dannelsesinstitution på katolsk-kristent grundlag, der under mottoet ”Det er menneskets opgave at blive menneske” ønsker at medvirke til vores børns trivsel og udvikling.

Vi har et varmt, hjælpsomt og til tider festligt arbejdsfællesskab og tager med glæde imod nye kolleger.

Vi håber du bliver en af dem og kan se dig selv i følgende:

  • At du har en anerkendende tilgang til eleverne, er god til at skabe relationer, og kan motivere og skabe glæde.
  • At du har erfaring med klasserumsledelse, er tydelig og struktureret.
  • At du har en uddannelse inden for dit fag og et fagligt overskud i en undervisningssituation.
  • At du har mod på klasselærerarbejde, hvor du er klassens samlende kraft og kommunikationsled mellem skole og hjem.
  • At du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde i dit klasseteam og i din afdeling.
  • At du er udviklingsorienteret og nysgerrig på pædagogisk praksis.

Ansættelse

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for udskolingen Martin Dal på mda@sanktjoseph.dk

Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC samt organisationsaftale for ledere og lærere ved frie grundskoler.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsesdokumentation.

Læs mere om os her: https://sanktjoseph.dk/

Ansøgningsfrist: 21/9-2026.

Ansættelsessamtaler: Snarest derefter.

Ansættelse: 1. november 2026.

Søg jobbet her: https://isj.2prec.com/vacancy/6a8be9220bd604ee22e41bd2

 

Institut Sankt Joseph – Dag Hammarskjölds Allé 17 – 2100 København