Oversigt

Tronsø søger medarbejder til hestelinjen

Vil du arbejde med unge mennesker, fællesskab og udvikling – og samtidig være med til at drive en hestelinje, hvor hestene er en central del af elevernes hverdag?

Så er det måske dig, vi søger.

På Tronsø arbejder vi hver dag med unge mennesker i en vigtig periode af deres liv. Efterskole handler om undervisning, men også om relationer, trivsel, ansvar og fællesskab.

Vi søger en medarbejder til vores hestelinje, som både har lyst til at arbejde pædagogisk med unge mennesker og være med til at drive og udvikle hestelinjen i praksis.

Du behøver ikke have arbejdet professionelt med heste. Din erfaring kan sagtens komme fra mange års interesse og hobby. Det vigtigste er, at du er tryg omkring heste, kan tage ansvar og samtidig er god til at skabe relationer til unge mennesker.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af teamet omkring hestelinjen, hvor pædagogiske, hestefaglige og praktiske opgaver hænger tæt sammen.

Du kommer blandt andet til at:

  • Være med til at udvikle hestelinjen.
  • Planlægge og gennemføre aktiviteter omkring heste.
  • Skabe struktur og gode rammer for elevernes hverdag.
  • Motivere eleverne og understøtte deres faglige, personlige og sociale udvikling.
  • Hjælpe eleverne med at tage ansvar for heste, stald og fælles opgaver.
  • Tage del i den praktiske drift af stalden og pasningen af hestene.
  • Bidrage med idéer til udviklingen af hestelinjen.
  • Indgå aktivt i skolens kostskoleliv.
  • Tage del i weekendvagter samt ferie- og helligdagspasning af hestene.

Vi forestiller os, at du

  • Er god til at skabe relationer til unge mennesker.
  • Er anerkendende, men samtidig en tydelig voksen.
  • Kan motivere og engagere forskellige typer elever.
  • Kan skabe struktur, tage ansvar og bevare overblikket.
  • Har praktisk erfaring med heste og er sikker i den daglige omgang med dem.
  • Er initiativrig og har lyst til at udvikle hestelinjen.
  • Trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med kolleger.

Din uddannelsesbaggrund er mindre afgørende. Du kan have en pædagogisk baggrund, komme fra hesteverdenen eller have opbygget dine kompetencer på anden vis.

Det vigtigste er kombinationen: Du skal kunne arbejde med unge mennesker og samtidig have lyst og evner til at tage et reelt medansvar for hestelinjens hverdag.

Om Tronsø

Tronsø er en kombinationsskole mellem en efterskole og en fri fagskole med omkring 130 kostskoleelever.

På hestelinjen har vi gode faciliteter med blandt andet to ridehaller og plads til 87 heste.

Hos os får du mulighed for at kombinere arbejdet med unge mennesker med din interesse for heste og samtidig blive en del af et levende kostskolemiljø med stærke fællesskaber.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er 20-09-2026.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 23-09-2026 eller d. 24-09-2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Kyneb på 20 78 51 56 eller aky@tronsoeskolen.dk.

Ansøgningen sendes til job@tronsoeskolen.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Tronsø og Grindsted Landbrugsskole – Tronsø Parkvej 40 – 7200 Grindsted