Oversigt

Du behøver ikke stå på hovedet for at være lærer på Uhre Friskole

Men relationskompetence og tyskkundskaber er vigtige fundamenter for en fremtid hos os.

Vil du være med til at udbrede det tyske sprog i Uhre og omegn? Har du lyst til at være en del af et lærerteam, hvor humor, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger pr. 1. november en tysklærer til 5. – 9. årgang der har lyst til at gøre en forskel for elevernes glæde ved det tyske sprog. Hvad du derudover kan tilføre af kompetencer, er vi nysgerrige på og motiveret for at få bragt i spil.

Du vil i kommende skoleår indgå i fagfordelingen på lige fod med dine kolleger, hvoraf undervisning i tysk på mellemtrinnet og i udskolingen selvfølgelig er et must.

Stillingen er med fastansættelse og mulighed for både deltid og fuld tid.

Hvem er du?

  • Du brænder for at undervise og har en stærk faglig baggrund i tysk.
  • Du har blik for både faglighed og trivsel – og du ved, at relationer er nøglen til god undervisning.
  • Du har en tydelig og rolig klasseledelse, og du formår at skabe struktur og tryghed i undervisningen.
  • Du er en holdspiller, der bidrager aktivt til fællesskabet og samarbejdet på skolen.
  • Dit børnesyn og værdigrundlag stemmer overens med friskolens.

Hvad tilbyder vi?

  • Et tæt kollegialt samarbejde med ca. 50 engagerede og dygtige kolleger.
  • 180 dejlige elever fra 0. – 9. klasse, som alle fortjener en glad og indholdsrig dagligdag.
  • Familie- og livsvenlige arbejdsvilkår.
  • En aktiv og understøttende bestyrelse, støtteforening og forældrekreds.
  • Gode muligheder for pædagogisk og fagdidaktisk udvikling.

Om os:
Vi er en velfungerende friskole beliggende ved Brande. Vi driver skole, SFO, børnehave og vuggestue.

Hos os er der plads til at fejle og hjælp at hente – for såvel store som små. Det er sådan vi lærer nyt.

Humor er en vigtig del af vores hverdag, og vi griner altid MED hinanden.

Ansøgning:
Send din ansøgning til kontakt@uhrefriskole.dk senest den 20. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 28. september.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Peter Terney på tlf. 20111140 for nærmere information, eller hvis du ønsker at komme på besøg.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at byde dig velkommen i vores fællesskab.

 

Uhre Friskole – Gejlbjergvej 4 B – 7330 Uhre