Oversigt
Engageret pædagog søges til Byhaveskolen 30-37 timer
Brænder du for at lave god skole for børn med særlige behov, så har vi stillingerne til dig.
Vi søger en pædagog til Byhaveskolens udskoling. Som pædagog på Byhaveskolen vil du både være en del af skoledagen, og indgå i vores SFO- og klubtilbud for børn fra 0.-10. klasse.
Om jobbet
De fleste af timerne er placeret i skoledagen, som er fra 08.00-14.20. Derudover vil du også indgå 1-2 dage om ugen i vores SFO/klub fra 14.20-16.15. Vi er fleksible ift. dit ugentlige timeantal.
I skoledelen hjælper du eleverne til at blive undervisningsparate og arbejder omkring den planlagte undervisning. Byhaveskolen har åbent hele året rundt, så man skal også forvente arbejde i nogle af skoleferieugerne.
Du vil indgå i et team af lærere, pædagoger, assistenter og medhjælpere.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi:
- Er stærkt optaget af pædagogisk udviklingsarbejde
- Gør vores ypperste for sikre et godt arbejdsmiljø
- Ønsker at god kommunikation og dialog er i højsædet på arbejdspladsen
- Skemalægger tid til at pædagoger og assistenter ugentlig kan forberede sig, da vi ønsker et højt fagligt niveau både i skole og SFO/klub, samt skemalægger ugentlig tid til fælles forberedelse i det nære klasseteam og i storteams
- Har fokus på kompetenceudvikling
- Har ansat vejledere, så vi kan sparre med hinanden og være i løbende udvikling. F.eks. ASK-vejleder, læsevejleder, danskvejleder, matematikvejleder, kreavejleder, seksualvejleder m.fl.
- Har plads til en dedikeret kollega i vores fællesskab
I SFO/klub er du med til at skabe den røde tråd i overgangen fra skolen til SFO/klub, så vores børn oplever genkendelighed og struktur hver dag. Du er også med til at igangsætte pædagogiske aktiviteter for børnene, sammen med dine pædagogiske kollegaer.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog
- Har en energisk og initiativrig tilgang til børn og kolleger
- Har ambitioner på børnenes vegne
- Er tydelig i dine signaler, værdier og holdninger og samtidig kan give andres perspektiver plads
- Arbejder ud fra præmissen: ”Børn gør det rigtige, hvis de kan” og forstår vigtigheden i at følge barnets spor
- Kan planlægge, kommunikere og udføre pædagogiske aktiviteter
- Er stærk relationelt og møder elever, forældre og medarbejdere med smil og ressourcesyn
- Kan arbejde metodisk, struktureret og med meget høj grad af forudsigelighed for eleverne
- Er i balance og står på et solidt fundament af faglighed
- Er optaget af at skabe rammer, hvor børn finder tryghed, trivsel og glæde
- Vi ser gerne, at du har specialpædagogisk viden/erfaring
Om os
Byhaveskolen er Svendborg kommunes folkeskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter. Alle Byhaveskolens elever har særlige behov, grundet deres kognitive funktionsnedsættelser, og det er derfor essentielt, at personalet er tålmodige, empatiske og vidende om børns udvikling, samt har viden og interesse i metoder inden for det specialpædagogiske felt.
Undervisningen og aktiviteterne tilrettelægges ud fra et bredt undervisningsbegreb og tager udgangspunkt i hver enkelt elevs behov, interesser og nærmeste udviklingszone.
Det fordrer, at personalet kontinuerligt arbejder med den enkelte elevs læringsforudsætninger og tilpasser læringssituationerne, så de understøtter klassen som helhed. Det kræver tillige, at vi ofte undersøger og reflekterer over egen praksis for at blive bevidste om, hvordan vi tilretter og udvikler vores faglighed.
Vi arbejder tværprofessionelt i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, assistenter og medhjælpere, og vi har desuden tilknyttet ergo- og fysioterapeuter, logopæd, sundhedsplejerske og PPR på skolen.
Du kan læse mere om Byhaveskolen på vores hjemmeside: https://byhaveskolen.aula.dk/