Oversigt
Viceskoleleder søges til Landsgrav Friskole i Slagelse
Vores viceskoleleder er desværre gået bort, så derfor søger vi en ny viceskoleleder, der sammen med skolelederen vil stå i spidsen for en traditionsrig friskole i rivende udvikling.
Stillingen er med opstart snarest eller senest 1. december 2026
Om skolen
Landsgrav Friskole er en skole med mere end 150 år på bagen. Vi har op til 222 elever fra 0.-9. klasse og SFO for 0.-3. klasse. Vores skole udspringer af Grundtvig og Kolds værdier og børnesyn, hvorfor dette vægtes højt. Med mottoet, ”Vi danner hele livsduelige mennesker med hjerte, krop og forstand”, ønsker vi at give vores elever 10 værdiskabende år med fokus på en kreativ og praktisk orienteret undervisning. Vi vægter fællesskabet højt og værner om en skolekultur, hvor vi kender hinanden, er respektfulde og løfter i flok.
Stillingen er som udgangspunkt med undervisning, men kommer den rette ansøger og ønsker stillingen uden undervisningen, kan stillingen reduceres til 70% ansættelse.
Om jobbet
Administrativ ledelse:
- Du skal kunne skabe og bevare overblikket i en hektisk hverdag
- Du skal være ansvarlig for personalets arbejdstid
- Du skal være skolens vikaranviser
- Du er sikker i anvendelse af Tabulex/TRIO/intra
- Du er ansvarlig for prøveafvikling og skemalægning
- Du arbejder tæt sammen med skolens sekretær/bogholder om budgetlægning
- Du skal i tæt samarbejde med skolelederen være ansvarlig for fagfordelingen
- Du vil blive en central person i skolens kommende ombygningsprojekter
- Skolen skal overgå til fjernvarme 2026/2027, hvor du også vil spille en central rolle.
- …..samt en hel del ad hoc opgaver 😊
Drift og økonomistyring:
- Du skal være med til at sikre, at skolen fortsat driftes økonomisk forsvarligt med fokus på både kortsigtede og langsigtede prioriteringer. I det daglige skal du sammen med det øvrige ledelsesteam, sekretær og pedel sørge for, at der er god koordinering og planlægning af opgaverne.
Vi forventer følgende af vores fremtidig Viceskoleleder:
- Administrativ og ledelseserfaring og meget gerne med kendskab til friskoler.
- Du har lysten om at sparre med medarbejderne ift skema, opgaveløsning, organisering og andre planer.
- Har indsigt i økonomistyring og gerne en relevant uddannelse.
- Er klar på en alsidig opgaveportefølje på en friskole, hvor hverdagen er meget varieret.
- Du er en teamspiller, der kan arbejde selvstændigt
- Du er struktureret og kan balancere prioriteringer og beslutninger med blik for både elever, medarbejdere, forældre og andre relevante interessenter på en friskole.
- Er en god kommunikator, både mundtligt og skriftligt.
- IT-kompetencer
- At du kan og tør, sætter dine kompetencer i spil overfor medarbejder og forældre.
- At du brænder for ledelse, og at du er en aktiv del af ledelsen på skolen.
Vi tilbyder
Sammen med ledelsesteamet, medarbejderne og bestyrelsen får du mulighed for at skrive de fremtidige kapitler på vores gode friskole.
Du kan se frem til en skole med:
- et højt medarbejderengagement
- en velfungerende økonomi,
- lange ventelister til skolestart
- en god forældreopbakning
- et godt samarbejde mellem ledelse (skoleleder og SFO-leder) og bestyrelse
- og selvfølgelig byens bedste børn
Lønnen er efter gældende overenskomst for ledere ved frie grundskoler.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt venligst skolebestyrelsesformand Mette Risegaard på 40597277 eller skoleleder Anne-Louise Boelsmand på 23422114.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.landsgravfriskole.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante udtalelser senest d. 18. oktober 2026
Der forventes 1. runde samtaler d. 21. oktober 2026 og 2. runde d. 26. oktober 2026.
Ansøgningen skal sendes til skoleleder Anne-Louise Boelsmand på Skoleleder@lafri.dk.

Landsgrav Friskole – Bagervej 5 – 4200 Slagelse