Oversigt

Kan du få tal til at give mening og matematik til at give smil?

Så har vi nogle dejlige børn og et stærkt team, som mangler dig! 😊

Vi har brug for endnu en dygtig og omsorgsfuld lærer med linjefag i matematik til vores indskoling her på Søhøj.

I vores indskoling har vi rigtig mange to-voksen-timer, og du vil blive en del af et professionelt læringsfællesskab bestående af lærere og pædagoger, der i fællesskab arbejder for, at eleverne trives og bliver så dygtige, som de kan.

På Søhøj har vi en vision om at skabe en skole, der giver vores elever mod på livet og lyst til at lære mere. En skole, som vi er stolte af, og som vi ikke har lyst til at gå hjem fra.

På vores skole er børnesynet ikke bare en sætning i en pædagogisk plan. Det er fundamentet for alt, vi gør. Med udgangspunkt i sloganet “det handler om børn” søger vi en engageret og fagligt stærk matematiklærer, som brænder for at skabe trygge, inspirerende og udviklende læringsmiljøer for børn i deres første skoleår.

Vi leder efter dig, der har matematik som linjefag, og som motiveres af at gøre matematik sjovt, levende, konkret og meningsfuld for eleverne. Du ser teamsamarbejdet som en styrke og har lyst til at indgå i et tæt og professionelt samarbejde med kolleger, hvor vi sammen planlægger, evaluerer og udvikler undervisningen med elevernes trivsel og læring i centrum. Du bliver en del af et team, der prioriterer fællesskab, faglig sparring og en nysgerrig tilgang til undervisning og pædagogik.

Vi er organiseret i selvstyrende teams, som i fællesskab løfter både undervisningsopgaven og alle de øvrige arbejdsopgaver, der er relateret til undervisningsopgaven. Hos os betyder det, at vi er “Sammen om opgaven”.

Vi prioriterer den pædagogiske drøftelse og har gode muligheder for sparring med vores stærke vejlederkorps, som også faciliterer spændende og lærerige forløb i klasserne.

Vi er en del af Ølstykke Skole, som består af to afdelinger: Maglehøj med ca. 480 elever og Søhøj med ca. 560 elever.

Arbejdsforhold: Vi har i Egedal Kommune en lokalaftale, der sikrer god tid til forberedelse. Tiden til den individuelle forberedelse placeres inden for normal arbejdstid, og lærerne kan henlægge denne tid til andre steder end på skolen. Der er fast mødedag tirsdage til kl. 16.00, og den øvrige arbejdstid kan være fleksibel.

Vil du vide mere, kan du kontakte:

📞 Afdelingsleder for indskolingen Maiken Duus Rasmussen på 7259 8518.
📞 Afdelingsleder for mellemtrinnet Charlotte Carlsson på 7259 8707.

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Ølstykke Skole på: https://oelstykke-skole.aula.dk/

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket senest den 28. september 2026. Vi afholder samtaler løbende. Stillingen er med fastansættelse pr. 1. november eller snarest derefter.