Oversigt
Tilkaldevikarer til Heldagsklasserne i Middelfart Kommune
Så kan det være dig, vi søger til Heldagsklasserne.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet for at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld skolehverdag for nogle af de elever, der har allermest brug for det.
Om Heldagsklasserne
Heldagsklasserne er Middelfart Kommunes tilbud til alment begavede børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Eleverne har brug for et specialpædagogisk læringsmiljø, hvor struktur, relationer og tydelig voksenstøtte er afgørende for deres trivsel og læring. For eleverne i indskolingen er der SFO.
Vi arbejder målrettet med:
- at styrke elevernes følelsesregulering
- at skabe deltagelsesmuligheder for alle
- at understøtte både faglig udvikling samt personlig og social trivsel.
Vi er samtidig i gang med at udvikle et fælles pædagogisk fundament, hvor Middelfart Kommunes børnesyn danner afsæt for vores praksis. Aktive deltagelsesmuligheder for alle, mentalisering, low arousal og co-teaching er nøgleord i vores arbejde.
Heldagsklasserne er beliggende i Vejlby tæt på Middelfart i naturskønne omgivelser, som aktivt inddrages i hverdagen og giver gode muligheder for varierede lærings- og trivselsaktiviteter.
Hver klasse har et fast team, hvor
- alle fag varetages i samarbejde
- der arbejdes med fælles struktur og retning
- tryghed, handling, omsorg, respekt og mentalisering er nøgleord
- teamsamarbejdet styrkes med forpligtende aftaler i teamkontrakter
- et udvidet skole-hjem-samarbejde er en værdifuld del af arbejdet.
Vi tilbyder
- en udviklende arbejdsplads med høje pædagogiske ambitioner
- et tæt og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger
- en skole i udvikling med fokus på fælles retning og pædagogisk kvalitet
- mulighed for personlig og faglig udvikling i et stærkt arbejdsfællesskab
- en engageret medarbejdergruppe med fokus på trivsel og læring.
Om stillingerne
Vi søger tilkaldevikarer, som:
- har interesse for – eller erfaring med – børn med særlige behov og socio-emotionelle udfordringer.
- kan indgå i et tæt samarbejde med pædagoger og lærere
- bidrager aktivt og positivt til et godt arbejdsmiljø
- holder af at være sammen med børn og unge og kan bidrage med nærvær.
- er rolig, tålmodig og kan bevare overblikket.
- kan skabe en struktureret og forudsigelig ramme.
- er reflekterende omkring din egen rolle som voksen.
- bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- forstår vigtigheden af dokumentation og tydelig kommunikation.
Vi lægger særlig vægt på, at du:
- er god til relationer, møder børn med respekt og nysgerrig og har et anerkendende børnesyn
- er fleksibel i forhold til aldersgrupper og fag
- er resilient og stabil, da vores elever er sårbare over for skiftende voksne
- trives i en hverdag med mangeartede og omskiftelige opgaver.
Derudover er det en fordel, hvis du:
- Måske er på vej mod en uddannelse som lærer, pædagog, psykolog, socialrådgiver el.lign. eller har en baggrund inden for pædagogik, specialpædagogik eller psykologi
- har kendskab til arbejdet med elever med socio-emotionelle udfordringer
Ansættelse og kontakt
Ansættelse snarest. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Vig Frederiksen på telefon 6163 1533 eller mail: camilla.vigfrederiksen@middelfart.dk
Samtaler afholdes løbende.
Send din ansøgning med relevante bilag via linket på siden.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk