Oversigt
Lærervikar til DSC
Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov? Så har vi brug for dig på Det Specialpædagogiske Center afd. Tinderhøj.
På afdeling Tinderhøj søger vi 2-3 lærere til vikariater med tiltrædelse snarest muligt. Vi søger både lærere med kompetencer inden for dansk og matematik.
DSC er en specialpædagogisk gruppeordning, hvor eleverne har brug for en tydelig, struktureret og relationskompetent voksen, som kan skabe tryghed og gode rammer for læring og udvikling.
Vi søger dig, som
• er uddannet lærer – gerne med linjefag eller erfaring inden for dansk og/eller matematik (og andre skolefag)
• har lyst til at arbejde med elever med forskellige specialpædagogiske behov
• kan skabe tydelige og forudsigelige rammer omkring undervisningen
• møder eleverne med nysgerrighed, ro og respekt
• kan se både de faglige og sociale mål i arbejdet med eleverne
• trives med et tæt samarbejde med pædagoger, lærere og øvrige kolleger
• kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel, når elevernes behov kalder på det.
Hos os får du
• en arbejdsplads, hvor relationen til eleverne er en central del af opgaven
• mulighed for at bruge dine faglige kompetencer og samtidig udvikle dine specialpædagogiske kompetencer
• et tæt samarbejde med dine kolleger
• en hverdag, hvor du får mulighed for at gøre en konkret forskel for eleverne
• en arbejdsplads, hvor vi arbejder på at skabe tydelighed, struktur og fælles retning omkring elevernes skolegang.
Vi er i gang med at udvikle Tinderhøj og har derfor brug for lærere, som har lyst til at være en del af denne udvikling og bidrage konstruktivt til den videre opbygning af vores praksis.
Vikariaterne er i tidsbegrænsede, og det konkrete omfang og faglige indhold aftales nærmere ud fra dine kompetencer og vores aktuelle behov. Der kan blive mulighed for evt faste stillinger.
Har du lyst til at være med?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, dine faglige kompetencer.
Ansøgningsfrist: 30-10-26
Tiltrædelse: snarest muligt- vi holder løbende samtaler.
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Charlotte Henkel 29360643 eller skoleleder Rikke Frederiksen 22824900