Oversigt
Bagsværd Friskole søger kreativ og ambitiøs lærer til dansk i indskoling og billedkunst i overbygningen
Er du en engageret indskolingslærer med et blik for det nære, kreative undervisningsmiljø, og har du høje forventninger til alle elevers læring og trivsel?
Kan du undervise motiverende og engageret i dine linjefag dansk– billedkunst og evt. musik. Er du stærk i klasseledelse, og er du en velfunderet didaktiker, der tør lægge ekspertrollen til side og indgå i omlagte uger, hvor fokus er baseret på kreativitet, fordybelse, samt trivsels- og fællesskabende aktiviteter.
På Bagsværd Friskole arbejder vi med motiverende og kreative/musiske læringsfællesskaber med fokus på alle elevers deltagelse?
Vi søger:
- Dansklærer til 2. klasse med billedkunst i 7. 8. og 9. klasse. Udover dette kan der blive tale om klasselærerrolle i 2. klasse også. Du bliver en del af et ambitiøst indskolingsteam, som består af både pædagoger og lærere.
Bagsværd Friskole er en lille uafhængig skole som er fri af politiske og religiøse tilhørsforhold. Vi arbejder målrettet med at skabe en skole med rum for kreativitet og praktisk-musiske fag, hvilket derfor også har en central placering i den samlede undervisningsramme. Vi tror på at æstetik, oplevelser og sansning er centrale elementer i et hvert menneskes læringsprocesser og sætter derfor tværfaglighed, praktisk musiske fag, innovation og kreativitet højt. Desuden vægter vi trivsel og positive læringsfællesskaber med trivselstimer sat på skoleskemaet i indskoling og mellemtrin.
Du må gerne have en klar holdning til pædagogik, og vi glæder os til dit input i pædagogiske drøftelser, hvor vi sammen finder vejen til gavn for elevernes læring.
Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling på 80% men der er muligheder for fuldtidsansættelse på længere sigt.
VI ØNSKER, AT DU KAN
- sætte din faglige viden om dit fag og læring i spil gennem sparring og tværfagligt samarbejde
- motivere og engagere eleverne og understøtte gode fællesskaber med trivselsfremmende aktiviteter
- arbejde med kreativitet både praktisk og teoretisk
- skabe udviklende og positive læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn
- skabe virkelyst og god trivsel gennem tydelig klasseledelse
- udstråle empati og glæde ved samværet med skolens elever
- arbejde anerkendende og inkluderende med både børn og forældre
- Kommunikere tydeligt og proaktivt til og med forældre
- arbejde engageret i teams på flere niveauer
- sætte dine meninger i spil i den fælles udvikling af skolen
VI TILBYDER
- et spændende og kreativt undervisningsmiljø med udviklingsmuligheder
- en skole, der vægter trivsel og faglighed lige højt
- en skole med et ligeværdigt og fordomsfrit undervisningsmiljø med eleverne i øjenhøjde
- en aktiv rolle i udviklingen af skolens udvikling og pædagogik
- engageret og dygtige kolleger med sans for kreative arbejdsprocesser som musical, MGP, BF-uger osv.
- personligt og kollektivt handle- og råderum
- en skole, der vægter kollegialt samvær
- elever, der kan lide deres skole
- en skole, der har en positiv og aktiv forældregruppe og en skolebestyrelse med positivt engagement og opbakning
Bagsværd Friskole ligger i skønne omgivelser tæt ved skov og tæt på S-toget.
Vi har knap 210 elever fordelt fra 0-9. klasse.
Ansøgningsfrist d. 10. august 2025 med opstart snarest eller 1. september 2025
Ansøgningen sendes til: bi@b-friskole.dk
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
- Skoleleder: Birgitte Hahn på telefon: 20731677 eller viceskoleleder René Engell 22624498
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende