Oversigt

BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE SØGER MATEMATIKLÆRER
TIL DANSKAFDELINGENS MELLEMTRIN OG UDSKOLING PR. 1/8-2024

Bliv en del af vores team på Bjørns Internationale Skole i København!

Vi søger en fagligt dygtig lærer, der har øje for elevernes tryghed, faglighed og trivsel, og som har en god forståelse for undervisningsdifferentiering.

Det gode match for os, er en lærer, der brænder for matematikundervisningen, har god indsigt i hvad der rører sig på det pædagogiske område inden for faget, og som naturligt arbejder så praksisnært som muligt.

Optimalt har du også stor interesse for idrætsundervisningen på mellemtrin og udskoling, men lad os høre, hvad du ellers kan byde ind med.

Skemaet indeholder bl.a. lige nu 15 matematiklektioner, 6 idrætslektioner og en klasselærerfunktion i vores ældste klasse i danskafdelingen.

Du er initiativrig, omstillingsparat, flydende i dansk og frem for alt, har du lyst til at blive en del af vores lille internationale samfund.

Bjørns Internationale Skole har ca. 160 elever i alderen 6 – 16 år fra ca. 50 forskellige lande og med en international lærerstab.

Eleverne er fordelt på 2 afdelinger, en dansksproget, der fører op til FP efter 9. klasse og en engelsksproget, der fører op til IGCSE ligeledes efter 9.klasse. Afdelingerne arbejder tæt sammen, men du bliver underviser i den danske afdeling.

Vi tilbyder en rummelig arbejdsplads, hvor vi især vægter tolerance, respekt og forståelse for hinanden højt. Arbejdet med kulturforståelse og det at arbejde på tværs af fag, klasser, og afdelinger prioriteres derfor højt i det daglige arbejde. Vi prioriterer anerkendelsen af hinanden, og vi ser det som en betingelse for den gode læring og trivsel.

Vi er stolte af vores skole og stolte af de værdier og kundskaber, som vores elever tager med sig videre, og vi arbejder målrettet på hele tiden af gøre vores skole endnu bedre for eleverne og for vores lærere.

Som lærer på BIS får du derfor stor indflydelse på skolens og elevernes hverdag, og du forventes at være med til at skabe de bedste rammer for den gode undervisning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingen er fuldtids og ønskes besat pr. 1.8.2024.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Du kan se mere om os på www.biscopenhagen.com eller kontakte skoleleder Pia Drabowicz ([email protected]) for nærmere oplysninger.

Ansøgning og bilag stiles elektronisk til:
Skoleleder Pia Drabowicz, [email protected] senest 13. maj.

Ansættelsessamtaler holdes snarest efter ansøgningsfristen.

Bjørns Internationale Skole
Gartnerivej 5
2100 København