Oversigt

Pædagogmedhjælpere til SFO

SFO ’’Blyanten’’’ på Fredericia Realskole søger pædagogmedhjælpere fra 1. august 2026.

Flere af vores dygtige unge medarbejdere skal begynde deres studier. Derfor søger vi 2-3 engagerede pædagogmedhjælpere til det kommende skoleår.

Beskæftigelsen er primært i eftermiddagstimerne frem til 1. april 2027, hvor vores førskolebørn starter. Fra 1.april arbejder pædagogmedhjælperne også om formiddagen.

Den ene af stillingerne kan for den rette ansøger blive med fastansættelse. De øvrige stillinger er tidsbegrænsede frem til 31. juli 2027.

Alle pædagogmedhjælperstillinger har en beskæftigelsesgrad på 62%, og ansættelsen sker efter overenskomst mellem Danmarks Private Skoler – Grundskoler og gymnasier og BUPL.

I SFO ’’Blyanten’’ går 150 børn i alderen 6-9 år, og her sker rigtigt meget. Vi gør brug af skolens faciliteter, tager på fælles ture i nærområdet, tilbyder forskellige værksteder og arbejder med mange dele af det pædagogiske område. Børnene og deres forældre fortæller os, at vi har en spændende og lærerig SFO.

Dine arbejdsopgaver – Du skal:

  • Bidrage til at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene
  • Planlægge og udføre spændende aktiviteter og lege i samarbejde med kolleger
  • Have tilsyn med og drage omsorg for børnene

Dine kvalifikationer – Du har:

  • En positiv og engageret tilgang til arbejdet
  • Gode evner til at skabe relationer og kommunikere tydeligt
  • Gode samarbejdsevner og møder børn, forældre og kolleger med smil og åbenhed

Fredericia Realskole arbejder ud fra disse værdier: Faglighed, Ansvarlighed, Engagement, Gensidig respekt og Fælleskabsorientering

Vi er på udkig efter pædagogmedhjælpere med stærke relationskompetencer, der ønsker at gøre en forskel i børnenes skole og SFO-liv.

Vil du høre mere om stillingerne, så kontakt indskolingsleder Almir Becic på tlf. 29 29 65 38 eller e-mail ab@fruv.dk

Ansøgning vedlagt cv, eksamensbevis og relevante udtalelser sendes til Fredericia Realskole på: FR@fruv.dk

Ansøgningsfristen er onsdag den 20. maj 2026

Vi afholder samtaler fredag den 29. maj 2026 fra kl.12.00.

 

Fredericia Realskole – Købmagergade 72 – 7000 Fredericia