Oversigt

Lærer til 7. – 9. klasse

Frederiksberg Privatskole (i Rødovre) søger en uddannet lærer til dansk og madkundskab.

Stillingen kan evt. kombineres med andre fag.

Frederiksberg Privatskole er en overbygningsskole med 220 søde elever i 7.-9. klasse. Vi vægter høj faglighed og omsorg for den enkelte elev i et trygt og roligt miljø.

Skolen har lange ventelister – og modtager både fagligt stærke og svagere elever – med det fællestræk, at de er motiverede for at gå i skole.

Vi søger en faglig dygtig og relationsstærk lærer, der tror på, at trivsel og læring hænger sammen.

Vi har et dygtigt og meget hjælpsomt lærerkollegium, der glæder sig til at tage imod en ny kollega – meget gerne med humoristisk sans.

Skolen lægger vægt på:

  • at der drages omhu for elevernes faglige udvikling og trivsel
  • at der undervises stabilt og målrettet
  • at der mellem elever, lærere og ledelse er en god omgangstone og gensidig respekt
  • at skolen og undervisningen løbende udvikles i samarbejde mellem lærere og ledelse
  • at der er gode resurser til undervisningsmidler og sociale aktiviteter – også blandt lærerne

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Oplysninger om skolen kan fås ved henvendelse til skoleleder Pia Fribo på 3031 7036 eller viceinspektør Ole Nielsen på 4221 7448.

Ring gerne og aftal et besøg på skolen, så du kan få et indtryk af den gode stemning.

Ansøgning med relevante bilag bedes sendt pr. mail til skoleleder Pia Fribo – pf@frb-privatskole.dk.  Tiltrædelse efter aftale.

Frederiksberg Privatskole
Højnæsvej 59
2610 Rødovre