Oversigt

Lærer til Madkundskab og Dansk

Friskolen Den Frie Fakkel søger en uddannet lærer til Madkundskab og Dansk

Vil du gerne undervise et sted, hvor hverdagen begynder med ro, fællesskab og nysgerrighed? Et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor dine ideer, din energi og din passion bliver taget imod med åbne arme?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en engageret og hjertevarm uddannet lærer, der kan undervise i dansk på indskolingsniveau 1. og 4. klasse samt i faget Madkundskab i udskolingen.

Vi kan tilbyde:

  • Stillingen er normeret til 100% med kontaktlærer funktion for en klasse.
  • Du får et unikt arbejdsmiljø med andre dygtige og engagerede kollegaer, hvor samarbejde og trivsel går hånd i hånd.
  • Små klasser (max. 17 elever), så du har tid til at se og udvikle hver enkelt elev – både fagligt og personligt.
  • Et stærkt og åbent skole-hjem-samarbejde med forældre, der bakker op om skolens værdier i både trivsel og faglighed.

Den Frie Fakkel tager udgangspunkt i personlig og periodevis projektorienteret undervisning, hvor børnenes talenter og passioner er en tydelig del af hverdagen. Vores tilgang til undervisning er læring gennem leg baseret på moderne læringsprincipper og ny hjerneforskning. Det betyder, at vores elever har det sjovt, mens de lærer nye ting og udvikler sig fagligt og socialt. Vi er ca. 25 ansatte og 150 nysgerrige elever fordelt på 0.- 9. klasse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet lærer med dokumenteret erfaring som kan skabe en tryg og stabil hverdag for eleverne. En der tør eksperimentere og skabe et levende læringsrum, hvor fejl også kan ses som vejen til læring.
  • Du kan møde eleverne på deres forskellige faglige og personlige niveauer.
  • Du er åben, fleksibel og med på fællesskabsideen omkring at løfte i flok og vi løser tingene sammen.

Vi afholder samtaler løbende og ansættelsen er med opstart snarest dog senest gerne 1. november 2026. Friskolen ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater. uanset personlig baggrund til at søge. Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Mark Winslow på mcw@denfriefakkel.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt CV til job@denfriefakkel.dk

 

Friskolen Den Frie Fakkel – Richard Mortensens Vej 61, 2 sal – 2300 København