Oversigt

Læsevejleder og dansklærer til Højdevangens Skole

Højdevangens Skole søger en læsevejleder og dansklærer, der i samarbejde med skolens øvrige medarbejdere brænder for at skabe gode læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle elever i udskolingen. Du får en betydelig rolle i vores ressourcecenter som faglig vejleder og som tovholder på udviklingen af skolens faglige inklusionsstrategier.

Din profil

  • uddannet dansklærer med relevant efteruddannelse i læsevejledning, herunder erfaring med ordblindetest
  • stærk i vejlederrollen og kan rammesætte, lede og evaluere kollegiale udviklingsprocesser
  • gode kommunikative kompetencer og kan facilitere møder med forældre, team og evt. eksterne samarbejdspartnere
  • god til dokumentation og udarbejdelse, justering og opfølgning på handleplaner og pædagogiske notater
  • interesse for og/eller erfaring med co-teaching, niveaudeling og aktionslæring, som er et par af vores nyere greb i ressourcecentret
  • kan arbejde dataorienteret på en måde, så elevernes læring styrkes gennem brug af test og anden data, som omsættes til handlinger i praksis
  • har interesse for at videreudvikle skolens faglige inklusionsstrategier, herunder stilladsering af vores sårbare elever til afgangsprøverne
  • står stærkt og trygt i rollen som klasseleder

Vi tilbyder en hverdag, der primært vil bestå af

  • varierede arbejdsopgaver fordelt på at støtte og vejlede elever i deltagelse i undervisningen, kollegial vejledning/sparring og koordinering af indsatser
  • et tæt samarbejde med skolens ressourcecenter og eksterne samarbejdspartnere, som blandt andet består af skolepsykolog, skolesocialrådgiver, sundhedsplejersker og talehørelærer
  • sparring med skolens lærerteam omkring faglige tiltag bl.a. andet på vores fagkonferencer
  • planlægning, sikring af gennemførsel og evaluering af inkluderende tiltag i undervisningen
  • tæt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre om elevernes læring
  • dansk- og klasselærer på 8. årgang
  • en stilling, som du selv kan være med til at præge og udvikle

Om os
Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling fagligt, socialt og personligt. Personalegruppen har et højt ambitionsniveau, et stort engagement og en god samarbejdsvilje, som udgør et sundt og godt arbejdsmiljø.

Vi arbejder i professionelle årgangs- og fagteams, er gode til at samarbejde omkring de glæder og udfordringer, en hverdag byder på. Vi ligger tæt på metro og gratis parkering. Vi har en fast mødedag, ellers er vi meget fleksible og du får som ny mulighed for selv at byde ind på opgaverne.

Højdevangens Skole er en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager, hvor eleverne går i 0.-6. klasse på Dyvekeskolen, Sundbyøster Skole eller Gerbrandskolen og derefter fortsætter i 7. klasse på Højdevangens Skole. Vi er udbygget til 8-10 spor fra 7.-9. klasse. I alt 25 almenklasser, tre modtagerklasse og et separat boomerangtilbud for elever med forskellige faglige- og sociale udfordringer. Vi passer godt på hinanden, sparrer, lytter og handler, og deler alle ansvaret i forhold til at lave det bedste læringstilbud for unge mennesker i byen.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er med ansættelse den 1. juni 2024 eller så hurtigt som muligt. Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Vil du vide mere om vores skole, kan du kontakte afdelingsleder Stine Winther på 3140 6262.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 21. april 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.