Oversigt

Børnehaveklasseleder til Hornsyld Skole

Hornsyld Skole søger en ambitiøs og udviklingsorienteret børnehaveklasseleder, som brænder for at give børn den bedste start på skolelivet.

Brænder du for børns udvikling, læring og trivsel på en 0.-6. klasseskole, hvor vi vægter fællesskabet, trivslen og faglig udvikling? Søger du en god skole med mulighed for at sætte dit præg, og hvor vi har ambitioner for eleverne, fagligt og socialt? Vil du være kollega i et fantastisk kollegialt fællesskab, hvor vi passer på hinanden og vægter samarbejdet, så kunne det være dig, vi søger som børnehaveklasseleder til Hornsyld Skole.

Om jobbet og opgaverne

Vi søger en engageret børnehaveklasseleder, som mestrer social trivsel og skoleparathed med fokus på læseparathed pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Du har faglige og sociale ambitioner på alle elevers vegne. Du skal have mod til at arbejde i et mangfoldigt skolemiljø, have en inkluderende personlighed, være i besiddelse af godt humør samt lysten til at give eleverne den bedste start fagligt og socialt på skolelivet.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er enten lærer- eller pædagoguddannet og har kendskab til sprogligt udviklende aktiviteter. Vi forestiller os, at du har har fokus på klasserumsledelse, relationsarbejde og vægter vigtigheden af, at skabe et godt grundlag for elevernes videre forløb socialt og fagligt samt vægter skolehjemsamarbejdet.

Vi regner med, at du:

  • Indgår naturligt i et forpligtende teamsamarbejde med såvel lærere som pædagoger.
  • Indgår naturligt i et tæt forældresamarbejde.
  • Kan se forskelligheder som en styrke.
  • Kan se dig selv som en del af et inkluderende, involverende og inspirerende miljø.
  • Er engageret og nyder at være sammen med børn.
  • Er nysgerrig og initiativrig samt har lyst til at udvikle egen praksis, i samarbejde med skolens øvrige personale og ledelse.

Derfor skal du vælge os

Hornsyld Skole er en 0. – 6. klasseskole, hvor vi vægter fællesskabet og nærheden. Vi er det naturlige skolevalg i lokalområdet Hornsyld, med engagerede forældre og forældrebestyrelse. Vi har et godt samarbejde med lokalområdets foreninger og idrætsliv, og ikke mindst har vi de skønneste elever med smil og glæde på læben.

Du kommer til at arbejde sammen med engagerede, dygtige og ambitiøse kollegaer, hvor du ikke vil komme til at stå alene. Vi er gode til at dele og udveksle viden, og du vil opleve et godt sammenhold blandt lærere og pædagoger, hvor vi passer på hinanden.

Vi er en udviklingsorienteret skole med fokus på trivsel og læringsmiljøer. Vores fysiske rammer er opdaterede med god plads og muligheder for holddannelser og albuerum.  Vi er optaget af at skabe gode lærings- og trivselsrum med højt til loftet, så der bliver plads til høj faglighed og trivsel for elever og personale.

Vi finder ud af tingene i fællesskab, så vi kan være stolte af det arbejde vi har og de resultater/faglige viden eleverne får med herfra.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Ryttov på tlf. 21 42 74 53 eller SFO-leder Tina Lykkegaard på tlf. 22 80 18 85. Vi viser meget gerne skolen frem, så du kan mærke den gode stemning og nærkontakten med kollegaer og elever.