Oversigt

Undervisere søges til LAVUK STU

Lavuk søger flere undervisere til den Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU.

Vi er en ungdomsuddannelse for unge med funktionsnedsættelser, der forventer en stor forøgelse i optag i kommende skoleår.

Vi har elever med vidt forskellige funktionsnedsættelser.

Vi søger undervisere på fuldtid og undervisere på deltid / 37 t. / 32 t. / 22 t.

der er uddannede lærer, pædagog eller tilsvarende gerne med solid specialpædagogisk erfaring. Endvidere er pædagogisk/didaktiske administrative kompetencer en forudsætning.

Da vi åbner Danmarks første Outdoor-linje for STU-elever, søger vi en eller flere undervisere med erfaring på friluftsområdet.

Vi søger en underviser med UU-vejledererfaring

Til en nyoprettet stilling delt mellem undervisning og vejledning af elever med en bred vifte af funktionsnedsættelser.

Vi leder efter dig, der har erfaring med mangeartede vejledningsopgaver fra special- eller almenområdet. Dvs. samarbejde med kommunerne, overblik over beskæftigelsesmulighederne efter endt STU, erfaring i afholdelse af statusmøder og god erfaring i individuel og gruppebaseret vejledning. Der ud over er overblik over og erfaring med praktikforløb en forudsætning.

Du skal have et godt overblik, være rummelig, omstillingsparat og have lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde.

Du skal have et godt humør og en accept af værdierne: Mening, Mod og Frihed

Fagligt skal du være sparringspartner med det nuværende lærerkollegie og kunne bidrage til flere af følgende fag:

  • Idræt
  • Friluftsliv
  • Musik
  • Mad & Sundhed
  • De almendannede fag – matematik – dansk – engelsk
  • Voksenliv – trafiktræning – bo træning – almen dannelse osv.

Vi er en ungdomsuddannelse med et bredt spektrum af elever på specialområdet, lige fra elever i kørestol, elever, der kræver 1:1 støtte og elever, der læner sig tæt op ad almenområdet. Der er ledige stillinger i alle målgrupper.

Vi forventer at du har evnen til at samarbejde og kan være medvirkende til at skabe gode, tydelige rammer for eleverne og vil tage ansvar for indhold af de unges uddannelsesforløb. At du er en inspirerende rollemodel, er engageret og har et højt aktivitetsniveau og er åben og udadvendt. Vi tilbyder en arbejdsplads med en lang historie på specialområdet bag sig, en god kultur og en lang tradition for medbestemmelse, via dialog og formaliserede fora. Vi arbejder konstant med at udvikle et godt arbejdsmiljø og har et godt medarbejderkollegium.

For alle stillinger gælder en gensidig 3. mdrs. prøveperiode.

Tiltrædelse pr. 01.08.2024

Ansøgningsfristen er d. 27.05.2024

Vi afholder samtaler løbende.

Løn efter overenskomst med Uddannelsesforbundet.

Skriftlig ansøgning stiles til :

Søren Hedegaard
Skoleleder
[email protected]

 

 

LAVUK STU – Borgervænget 19 – 2100 København