Oversigt

Pædagog til Lyngby private Skole

Pædagog/medhjælper med mulighed for støttefunktion i skoletiden søges til Lyngby private Skoles SFO-afdeling.

Vi brænder for at gøre en forskel i børns fritidsliv, vi møder dem i øjenhøjde og har fokus på trivsel, udvikling og fællesskab.

Vil du være med til at lave et fedt og sjovt fritidstilbud, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi tilbyder…

  • en fast stilling på 25-32 timer om ugen.
  • en varieret arbejdsdag med indflydelse.
  • et pædagogisk team med højt engagement og fællesskab
  • et tæt og engageret samarbejde mellem SFO og skole.
  • et godt arbejdsmiljø med plads til humor.
  • en synlig og tilgængelig ledelse, der er en del af hverdagen.

Vi forventer at du…

  • har kompetencer inden for sport, boldspil eller udeliv.
  • er opsøgende og nysgerrig på børns interesser og idéer.
  • er selvstændig og initiativrig, samt kan planlægge og strukturere aktiviteter.
  • er aktiv sammen med børnene.
  • kan deltage i SFO-fester, ture ud af huset og vores efterårskoloni.
  • kan deltage i skolen i tæt samarbejde med lærerteamet.

Lidt mere info om Lyngby private Skole…
Vi er en privatskole med 480 elever fordelt på 2 spor fra 0.– 9.kl. samt en 10. klasse. I vores fritidstilbud er vi opdelt i 2 huse beliggende på matriklen, vores SFO består af børn fra 0. – 2. kl., og vores klubafdeling har børn fra 3. – 7.kl. Vi har tilsammen ca. 300 fantastiske børn.

Vores åbningstid er alle ugens dage fra kl. 12.00 -17.00, og derudover lægges der timer om formiddagen i skolen og til personalemøder.

I skoleferieperioder har vi åbent fra 07.30 – 17.00.

Vi er en arbejdsplads, der gør meget ud af personalepleje; vi har frugtordning, træningslokale og god kaffe.

Tiltrædelse: Snarest eller 1. august. 2024

CV skal vedlægges ansøgningen. Der holdes løbende ansættelsessamtaler.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås hos SFO & klubleder Gitte Lindeskov Hansen på mail: [email protected].

Indblik i skolen, SFO og klubbens hverdag kan ses på www.lyngby-private-skole.dk, på vores facebookside; Lyngby private Skole, eller vores instagram: lpslyngby.