Oversigt
Spændende stilling som Pædagog 32 timer pr. 1 maj 2026 Munken/Ingstrup SFO
Vi søger en pædagog på 32 timer til SFO Munken/Ingstrup pr. den 1.maj
Er du uddannet pædagog, og brænder du for at skabe trygge og udviklende rammer for børn? Så har vi en spændende stilling til dig!
Vi søger en engageret pædagog pr. 1. maj til en 32-timers stilling i SFO Munken/Ingstrup. Har du interesse for musik og dans, vil det være en fordel.
Om stillingen
Som primær pædagog vil du arbejde både på skolen og i SFO’en i tidsrummet 6.30-17.00. Stillingen indebærer 10 timer på skolen, hvor du vil varetage primærtimer i en klasse samt andre pædagogiske opgaver, der tilpasses dine ønsker og kompetencer.
Vi prioriterer faglig udvikling højt og tilbyder et arbejdsmiljø, hvor kompetenceudvikling, vidensdeling og teamånd er i fokus.
Om SFO Munken/Ingstrup
SFO Munken/Ingstrup er en del af SFO Pilegårdsskolen, som består af fem matrikler med 4 daglige ledere og en områdeleder. SFO Munken/Ingstrup har 193 børn fordelt på 0., 2. og 3. klasse og er beliggende på to adresser: Munkebjergvej 123 og Ingstrup Allé 39.
Vi ligger i et hyggeligt parcelhusområde tæt på Amager Fælled og har et stærkt lokalt forankret samarbejde med stor opbakning fra forældrene. Vores faciliteter inkluderer funktionsopdelte stuer med værksteder, teaterrum, legerum og et stort, dejligt udendørsområde.
Vi er en SFO med varme, humor og frihed under ansvar. Vi vægter høj faglighed og arbejdsglæde og tilbyder mulighed for videreuddannelse og kompetenceløft.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog.
- Har stærke relationelle kompetencer og er nærværende og omsorgsfuld.
- Er engageret, ansvarsbevidst og struktureret.
- Kan bevare overblikket og er omstillingsparat i en travl hverdag.
- Har en positiv tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Arbejder ressourceorienteret med børnene.
- Er loyal, fleksibel og mødestabil.
- Ser skolesamarbejdet som en styrke.
Vi tilbyder dig:
- Fantastiske kollegaer, der kombinerer høj faglighed med godt humør.
- En spændende og varieret hverdag, hvor dine kompetencer bringes i spil.
- Mulighed for videreuddannelse og kompetenceløft.
- En arbejdsplads i udvikling, hvor vi arbejder på tværs af faggrænser.
- Ressourcestærke og engagerede forældre, der værdsætter vores faglighed.
Lyder dette som noget for dig? Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Gitte Puggaard
Tlf.: +45 40491345
Ansøgningsfrist:
23. april 2026