Oversigt

Regnbueskolen i Hammel søger …

… en musik- og engelsklærer med tiltrædelse d. 1. august 2024

Er det noget for dig at være ansat på en friskole, så er vi måske stedet for dig?

Vi søger en musik- og engelsklærer, der har lyst til sætte sit præg på skolens musikprofil.

Som musiklærer på Regnbueskolen skal man spille til fællessang til morgensamling, stå for musikundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet og instruere bandet til årets teaterstykke.

Vi kan tilbyde et nyt dejligt musiklokale og mulighed for køb af flere musikinstrumenter.

Desuden ønsker vi også, at du kan varetage undervisningen i engelsk på mellemtrinnet og udskolingen. Hvis du har andre kvalifikationer eller erfaring, hører vi også gerne fra dig.

Regnbueskolen er en friskole i Favrskov kommune med 152 elever fra 0. – 9. kl. og 20 ansatte. Vi er en fri skole, der værner om fællesskabet og nærværet. På skolen arbejder vi med samlæste klasser og to-lærersystem, så du skal kunne se fordele i at samarbejde om undervisningen, og du skal være fleksibel i din tilgang til at få tingene til at fungere.

Vi tilbyder en flok søde og interesserede børn, dygtige kollegaer og en engageret forældrekreds, der har valgt friskolen til.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med start d. 1. august 2024.

Besøg vores hjemmeside www.regnbueskolen.dk eller kontakt skoleleder Flemming G. Sørensen for yderligere oplysninger på tlf. 5162 6145.

Ansøgningsfrist er onsdag d. 22. maj 2024, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag d. 27. maj 2024.

Ansøgningen sendes til [email protected] / Overskrift: Musik- og engelsklærer

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

 

Regnbueskolen – Vadstedvej 101 – 8450 Hammel