Oversigt

Sct. Joseph Skole Ringsted søger lærer til idræt og engelsk

Vi søger en nærværende og engageret lærer til at styrke vores dynamiske team på Sct. Joseph Skole i Ringsted. Vi har brug for en lærer der kan undervise i idræt, engelsk og evt. andre fag.

Vi har stor søgning og er stolte over at være en attraktiv skole i Ringsted. Godt 300 børn og unge har deres daglige gang hos os, hvor fællesskabet kan mærkes i hverdagen; både blandt elever, forældre og personale. Skolens værdier – fællesskab, dannelse og faglighed er fundamentet for vores skole. Det kommer til udtryk i elevernes hverdag, såvel som i de overordnede beslutninger for skolen.

I bestræbelserne på at understøtte vores værdier har vi gennem en årrække haft fokus på øget teamsamarbejde. Sammen med vores lærere og pædagoger kommer du til at bidrage til skolens fortsatte udvikling, hvor vi bl.a. arbejder med co-teaching og lærerens relationskompetence.

Gennem indsatser som elevmæglere, dannelsestimer og MOT arbejder vi aktivt på at understøtte relationer på tværs af årgange, da vi søger at udvikle det hele menneske og give målrettede, faglige udfordringer til alle vores elever.

Vi har brug for dig der:

  • er bevidst om, at du har et meget vigtigt arbejde
  • har mod på at lade dig begejstre og være engageret i børns læring og trivsel
  • kan se dig selv som en del af et ambitiøst arbejdsfællesskab
  • tror på, at børn altid gør det bedste de kan, og at det afspejler sig i din undervisning, hvor struktur, tydelig klasserumsledelse og differentiering er omdrejningspunktet

Løn og ansættelse efter gældende overenskomster mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Skolen har derudover forhandlet lokalaftale for at understøtte gode arbejdsforhold og fleksibel arbejdstid, samt lønaftale der sikrer samme løn som på de kommunale skoler.

Du kan finde mere information på vores hjemmeside, www.sctjoseph.dk, hvor du også kan læse om vores værdigrundlag. Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til skoleleder Thøger Ottosen, tlf. 5094 4025.

Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse den 1. august 2024.

Ansøgningsfristen er onsdag den 22. maj kl. 12.00

Ansøgning med eksamensbevis og relevante bilag mailes til: [email protected].
Efter endt ansættelsesprocedure vil ansøgningsmaterialet blive slettet.

 

Sct. Joseph Skole – Dagmarsgade 10 – 4100 Ringsted