Oversigt

Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere til gruppetilbud – Slangerup Skole

Vi vokser! Vil du være med til at skabe noget nyt og meningsfuldt?

Slangerup Skole har vokseværk, så vi søger bla. lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere til nyt gruppetilbud (0.-9. klasse)

På Slangerup Skole står vi midt i en spændende udvikling. Vi er ved at etablere et større specialpædagogisk gruppetilbud, der skal rumme elever fra 0. til 9. klasse. Tilbuddet er fordelt på 2 matrikler (Lindegård og Kingo).

Se mere på Slangerup Skoles til hjemmeside.

Vi søger derfor flere engagerede og dygtige kollegaer – både lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere – som vil være med til at bygge et stærkt og trygt tilbud op.

Der vil for interesserede kandidater være mulighed for opgaver i både almen og i gruppetilbud. Se gerne andet opslag på almenområdet.

Om tilbuddet

Tilbuddet tager afsæt i erfaringerne fra et allerede velfungerende gruppeordningstilbud på afdeling Kingo – og skal videreudvikles til at omfatte flere klassetrin og flere elever.

Vi arbejder med børn, der bl.a. kan have:

  • Autismespektrum-forstyrrelser
  • opmærksomhedsforstyrrelser
  • høj grad af ængstelighed eller skolevægring

Fælles for børnene er, at de har brug for:

  • genkendelighed og forudsigelighed
  • tydelige voksne og stærke relationer
  • et læringsmiljø med høj faglighed og stor omsorg

Vores ambition

At både børn og voksne har ret til en god skoledag.

Det betyder, at vi:

  • skaber trygge og strukturerede rammer
  • arbejder med høj faglighed og tydelig didaktik
  • møder børnene anerkendende og med blik for deres potentialer
  • tror på, at udvikling sker i relationer

Hvem søger vi?

Vi søger autentiske mennesker, der:

  • har lyst til at gøre en reel forskel for børn i udsatte positioner
  • kan arbejde struktureret og samtidig være fleksible
  • evner at skabe stærke relationer til både børn, forældre og kollegaer
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø med humor, engagement og samarbejde

Vi tilbyder

  • Muligheden for at være med til at opbygge et nyt og ambitiøst tilbud
  • Et stærkt fagligt miljø med sparring fra PPR (psykolog, logopæd, ergo/fys mv.)
  • Et tæt teamsamarbejde omkring eleverne
  • En skole med høj trivsel, dygtige medarbejdere og en ledelse, der løfter i flok
  • En hverdag, hvor du kan se meningen med dit arbejde

Ansættelsesproces

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi finder de rette kandidater.

Der er derfor ingen fast ansøgningsfrist – send din ansøgning allerede i dag.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig – uanset om du er lærer, pædagog eller pædagogmedhjælper.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os for en uformel snak.

Afd. Byvang – kontakt Otto Christensen mobil 24 25 92 07 eller Lykke Jønck mobil 28 89 34 04.

Afd. Lindegård – kontakt Søren Jensen mobil 21 71 07 54 eller Lykke Jønck mobil 28 89 34 04.

Afd. Kingo – kontakt Dorthe Alvang telefon 47 35 25 52