Oversigt
Vi søger et talent – er du vores nye tysklærer?
Vi leder efter en passioneret underviser, der både kan sit fag, kan skabe stærke relationer og formidle med nærvær og gennemslagskraft.
Som tysklærer på Spir Efterskole bliver du en del af en fagligt ambitiøs hverdag. Vi bruger tysk som en platform til at give eleverne mod på at kommunikere, nysgerrighed på vores store naboland og redskaberne til at skabe forbindelser på tværs af grænser.
Vi vil gøre op med “tysk-forskrækkelse”. Undervisningen er derfor varieret og inddrager både litteratur, musik, film og autentiske materialer, så eleverne oplever tysk som en levende nøgle til Europa. Vi lægger stor vægt på et trygt klasserum, så eleverne bevarer lysten til at eksperimentere med sproget og får en dybere forståelse for den kultur, der ligger lige på den anden side af grænsen.
Hvad vi leder efter hos dig:
- Du brænder for undervisning og kan skabe engagerende læringsrum, hvor tysk bliver vedkommende.
- Du har blik for relationer og trivsel, da vi ved, at tryghed er fundamentet for at turde kaste sig ud i et nyt sprog.
- Du bidrager aktivt til et ambitiøs læringsfællesskab med høj faglighed, sparring og masser af energi.
- Du har et udviklende mindset – både på dine elevers vegne og dine egne.
Efterskolens DNA
På Spir Efterskole arbejder vi for, at unge udvikler sig fagligt, personligt og socialt i et stærkt fællesskab. Vores afsæt er forskningsbaseret; vi omsætter viden til praksis, så vi sammen kan gøre størst mulig forskel for den enkelte elev og fællesskabet.
Undervisning, strukturer og fællesskaber bygger på viden fra bl.a. kognitionspsykologi, pædagogisk psykologi og humanfysiologi. Vi giver eleverne personlige og sociale kompetencer til at tage ansvar for deres eget liv og samtidig bidrage aktivt til fællesskaber og samfundet omkring dem. Derudover underviser vi ud fra en forskningsinformeret pædagogik og med gymnasieforberedende indhold, sådan at eleverne bliver klædt godt på til deres kommende ungdomsuddannelse.
Vores lokaler er forskningsinformeret indrettet, køkkenet er i topklasse, og skoledagen er tilpasset teenagernes døgnrytme. Samtidig bliver du en del af et hold af helt fantastiske, ambitiøse og dygtige kolleger.
Din arbejdsplads
- 230 elever, som hver dag udfordrer og inspirerer os
- 50 engagerede kollegaer, der deler viden og udvikler sig sammen
- Ambitiøs efterskole med fokus på udvikling
- Velkomstprogram med introduktion til vores forskningsinformerede “Spir-pædagogik”
- 50 arbejdstimer mindre de første to år, så du får ro til at lande og udvikle dig
- Co-teaching i undervisningen og en ugentlig skemafri dag de fleste uger
Ansættelse sker efter overenskomst.
Ansøgning
Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser til forstander Nanna Andersen på na@spirefterskole.dk.
