Oversigt
Lærer til Virring skole pr. 1. november 2026 eller snarest derefter
Vi søger en lærer til 5. årgang med fagene dansk og/eller matematik, engelsk og gerne kristendom og billedkunst.
Der er to klasser på årgangen, som arbejder tæt sammen. Du er således kontaktlærer sammen med to kollegaer for hele årgangen.
Du skal være indstillet på at planlægge undervisning og de øvrige opgaver i et tæt samarbejde med dine kollegaer.
Stillingen er pt. på 90 % (33,3 timer pr. uge) med mulighed for 100 %, hvis det ønskes.
Du vil indgå i fagfordelingen i foråret 2027. Forventningen er, at du på den lange bane skal undervise fra 5.-9. årgang.
Om Landsbyordningen Virring
Landsbyordningen består af Virring skole og SFO/fritidsklub/aftenklub samt Hylke Skole og SFO.
Der er endvidere tre daginstitutioner: Bakkehuset, Toftegården og Tusindfryd.
Alle institutioner i Landsbyordningen Virring har personalegrupper med høj faglighed, stor social kapital og stort fokus på kerneopgaven med barnet i centrum. Vi er en landsbyordning med klare holdninger til børn og pædagogik, hvor holdningerne hviler på tydelige voksne, anerkendende relationer og troen på det kompetente barn.
Om Virring Skole
Virring Skole har elever fra 0. til og med 9. årgang og har pt. ca. 380 elever. I SFO er der tilmeldt 175 elever, i fritidsklubben er der tilmeldt 88.
Aftenklubben er åben for unge fra 13-18 år.
Indskolingsafdelingen i Hylke med elever fra 0. til og med 2. årgang har pt. 25 elever.
Indsatser på Skolen
Fokus er at skrue på de små tandhjul, så en god skole bliver endnu bedre. I de sidste par år har vi haft fokus på ordblindevenlig undervisning og praksisfaglighed. Vi har et stærkt ønske om, at alle vores elever oplever at være i priviligerede positioner i løbet af en skoleuge. I skoleåret 2026-27 har vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal fordybe sig i, hvordan vi skaber bedre rum til fordybelse og sikrer sammenhængende skoledage uden unødige skift.
Hvis du vil vide mere…
Læs mere om skolen på Landsbyordningen Virrings hjemmeside
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Karsten Refsgaard på telefon 20 57 07 91 eller TR for lærerne Anders Holm på telefon 28 78 56 10. Du er meget velkommen til at aflægge os et besøg for at høre mere om jobbet.